Fribussen - dine gratis busruter i Slagelse Kommune
Værsgo at stige ombord! Fribusserne LILLA, BLÅ og RØD er Slagelse Kommunes 3 gratis busruter, som alle er velkomne til at køre med
Fribussen har sommerferie ligesom skoleeleverne - fribussen kører igen, når skoleferien er slut - det vil sige mandag 12. august 2024.
Fribussen kører i ringruter med start/slut samme sted
Alle fribusserne kører en rute A og en rute B. Rute A kører den ene vej rundt i en ringrute, mens rute B kører modsatte vej rundt i den samme ringrute.
Glemmer du at stå af - og bliver du siddende længe nok - så kommer du tilbage til det stoppested, hvor du stod på.
Fribussen holder ved alle stoppesteder i byen
Fribussen stopper ved alle busstoppesteder i byerne, HVIS der står passagerer og venter ved stoppestedet. Står der ikke nogen, kører bussen forbi. Der er vinkestop uden for byerne.
Fribussens køreplaner indgår i Rejseplanen både på deres hjemmeside og i deres app samt på hjemmesiden Din Offentlige Transport (DOT), hvor du kan hente køreplaner.
Kør med gratis på hverdage
Fribusserne er gratis at køre med og kører fra mandag til fredag i dagtimerne. Fribusserne kører ikke i weekender og i skolernes ferier.
Se Fribussens ruter (kortet er under opdatering)
Zoom ind og tryk på et stoppested for at se bussens afgangstider eller se afgangstiderne i køreplanerne.
Køreplaner
Spørgsmål og svar om Fribussen
Fribussen er for alle - kør med gratis på hverdage i dagtimerne!
Direkte link til denne side: slagelse.dk/Fribussen