Lokalplan 1272 Boligområde ved Gråstenvænget
Slagelse Byråd har den 28. oktober 2024 vedtaget Lokalplan 1272, Boligområde ved Gråstenvænget, Skælskør.
Lokalplanens indhold
Med lokalplanens vedtagelse er der skabt mulighed for at etablere et nyt boligområde syd for boligområdet Gråstenvænget.
Lokalplanen fastlægger bestemmelser for områdets anvendelse til fritliggende parcelhuse og/eller tæt-lav bebyggelse i form af dobbelt-, række-, kæde- eller klyngehuse.
Omkring boligerne er der grønne områder, hvor der blandt andet etableres en hovedsti til cyklister og gående samt mindre gå-stier. Hovedstien og de mindre stier forbinder lokalplanområdet med de øvrige boligområder og skovarealet mod syd. Derudover etableres et stort fælles friareal samt et mindre fælles friareal, der er tiltænkt som opholdsarealer for områdets beboere. På friarealerne vil det være muligt at opsætte fællesfaciliteter såsom borde-bænke-sæt, legeredskaber, pavilloner og lignende.
Området får vejadgang fra Gråstenvænget. Der etableres en rund boligvej, som giver adgang til de enkelte boliger.
Ændringer
Lokalplanen har været i en ny offentlig høring fra den 3. maj 2024 til den 31. maj 2024.
Slagelse Kommune har modtaget 1 høringssvar. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Sådan klager du
Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.
Klagefrist 2. december 2024
Annonceret 4. november 2024.