Lokalplan 1284 Boliger Vestergade 3, Slagelse
Slagelse Byråd har den 26. august 2024 vedtaget Lokalplan 1284, Boliger, Vestergade 3, Slagelse.
Lokalplanens indhold
Med lokalplanens vedtagelse er der skabt mulighed for at opføre en ny tæt-lav boligbebyggelse på Vestergade 3 i Slagelse. Den nye bebyggelse må rumme 6 boliger og opføres inden for 2 byggefelter. Der planlægges 4 boliger inden for det ene byggefelt og 2 boliger inden for det andet byggefelt.
Den nye bebyggelse må opføres i 1 etage i blank mur og med sadeltag.
Der planlægges et fælles parkeringsareal for den nye bebyggelse og den eksisterende etagebebyggelse. Inden for lokalplanområdet planlægges desuden to fælles friarealer; et ved den eksisterende etagebebyggelse og et ved den nye bebyggelse.
Ændringer
Lokalplanen har været i en ny offentlig høring fra den 3. maj 2024 til den 31. maj 2024.
Slagelse Kommune har modtaget 1 høringssvar. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Sådan klager du
Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen.
Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.
Klagefrist 30. september 2024
Annonceret 2. september 2024.