Spring til...

Lokalplan 1293 Boligbyggeri, Rosenkildevej - Slagelse

Fra den 1. juli og 4 uger frem er der mulighed for at klage over afgørelsen

Slagelse Byråd har den 24. juni 2024 vedtaget Lokalplan 1293, Boligbyggeri, Rosenkildevej, Slagelse.

Lokalplan nr. 1293

Lokalplanens indhold    

Med lokalplanens vedtagelse er der skabt mulighed for, etablering af en tæt-lav boligbebyggelse i form af række- og dobbelthuse på et ca. 17.500 m2 stort areal, beliggende ved Rosenkildevej i den nordlige del af Slagelse by.

Ændringer

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 22. marts 2024 til den 19. april 2024.

Slagelse Kommune har modtaget 14 høringssvar. På baggrund af høringssvarene og administrationens vurdering er der lavet følgende ændringer i lokalplanen:

  • Etage ændres fra 2 til maksimalt 1 etage, jf. § 7.5,
  • Bygningshøjde til maksimalt 6 m, jf. § 7.6,
  • Ny bestemmelse om regnvandshåndtering, jf. § 6.4,
  • Udvidelse af en bestemmelse således at lokalplanen kræver anlæg til regn- og overfladevand tilsluttes forud for en ibrugtagning, jf. 10.2.

Hvidbog lokalplan nr. 1293

Retsvirkninger

Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.

Sådan klager du

Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:

Planklagenævnets klageportal

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. 

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.

Klagefrist 29. juli 2024

Annonceret 1. juli 2024.