Ekspropriation Skælskørvej
Som led i udvikling af Slagelse Erhvervspark og etablering af en ny arrest samt for at forbedre trafikforholdene i denne forbindelse, vil Slagelse Kommune anlægge et nyt signalreguleret vejkryds og udvide Skælskørvej samt etablere stier i begge sider af vejen. Etableringen af anlægget forudsætter, at der erhverves areal fra en række tilstødende ejendomme.
Slagelse Kommune har, ved Byrådets beslutning den 27. maj. 2024, besluttet at søge de nødvendige rettigheder m.v. erhvervet ved ekspropriation efter § 96 i Vejloven (Lovbekendtgørelse nr. 435 af 24/04/2024).
Hvor holdes åstedsforretningen
Der holdes åstedsforretning på de berørte ejendomme:
Tirsdag den 24. september 2024
på følgende ejendomme i ejerlavet Slots Bjergby By, Slots Bjergby:
Matrikelnummer 33a beliggende under adresse Galgebakken 1, 4200 Slagelse klokken 09.00
Matrikelnummer 33d, 37b beliggende under adresse Skælskørvej 45, 4200 Slagelse klokken 10.00
og ejendommen i ejerlavet Slagelse Markjorder:
Matrikelnummer 1v beliggende under adresse Skælskørvej 44, 4200 Slagelse klokken 10.30
Forretningen er for enhver ejer og bruger af det areal som berøres af vejudvidelsen, samt andre som har en retslig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. De berørte ejere er varslet med brev.
Flere oplysninger
Arealfortegnelse, ekspropriationsplaner og tidsplan kan fra den 7. juni 2024 ses hos Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.