Spring til...

Lokalplan 1121A Cirkus Arena

Planen er i offentlig høring fra den 3. august og 4 uger frem, men vi modtager allerede nu dine bemærkninger og forslag

Slagelse Byråd har den 24. juni 2024 vedtaget at sende forslag til lokalplan nr. 1121A, Cirkus Arena i offentlig høring.

Lokalplanforslag nr. 1121A

Lokalplanens indhold

Denne lokalplan er udarbejdet for at skabe grundlag for, at ejendommen i den eksisterende lokalplan 1121 kan anvendes til landbrug og maskinstation for landbrugsmaskiner indenfor eksisterende bygninger.

Lokalplanforslaget er en lokalplanændring, som rummer mindre tilføjelser til den eksisterende lokalplan 1121. Lokalplan 1121A udvider anvendelsen af ejendommen med landbrug og maskinstation for landbrugsmaskiner. De nye anvendelsesmuligheder svarer til ejendommens tidligere anvendelse som maskinstation for landbrugsmaskiner.

Lokalplanændringen præciserer ligeledes at beboelsesenheder, som allerede muliggøres af den eksisterende lokalplan, skal være tilknyttet erhverv på ejendommen.

I forslag til lokalplan nr. 1121A fastholdes den eksisterende lokalplan 1121, som ikke er i høring, da den allerede er vedtaget i 2014. Høringen omhandler ændringerne i lokalplanen.

Mulighed for indflydelse

Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i perioden fra den 3. august 2024 til den 31. august 2024.

Indsigelser, kommentarer og bemærkninger til planforslaget skal sendes til:

plan@slagelse.dk

eller til Plan, Dahlsvej 3, 4220 Korsør senest den 31. august 2024.

Det er muligt at indsende høringssvar før høringsperioden stater.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling bliver dit svar i sin fulde længde offentliggjort på kommunens hjemmeside som et bilag til sagen. Desuden offentliggøres en hvidbog med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen da denne behandling er nødvendig af hensyn til udførelsen af den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar eller almindelig post.

Orientering om lokalplanforslaget

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere lokalplanforslaget på et orienteringsmøde, som afholdes på Slagelse Rådhus, Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse i mødelokale 029, i kælderen:

  • 22. august 2024 kl. 17.00 - 18.00

Tilmelding til orienteringsmødet sker her senest 18. august 2024

Tilmelding til møde om lokalplan 1121A

Mødet vil kun blive afholdt, hvis der er tilmeldinger.

Indgang til mødet skal ske fra parkeringspladsen bag rådhuset.

Miljøvurdering

Slagelse Kommune har jf. Miljøvurderingsloven foretaget en screening af lokalplanen og har vurderet, at planlægningen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planen.

Retlige klager over afgørelsen vedr. miljøvurderingspligt kan påklages til Planklagenævnet inden 4 uger fra 3. august 2024. En retlig klage kan være om der er tale om en plan, der er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, eller om at procedurereglerne ikke er overholdt.

Sådan klager du

Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:

Planklagenævnets klageportal

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. 

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.

Høringsfrist 31. august 2024

Annonceret 28. juni 2024