Spring til...

Lokalplan 1279 Butikker og servicecenter ved Asienvej, Slagelse

Planen er i offentlig høring de næste 4 uger og vi modtager i denne periode dine bemærkninger og forslag

Slagelse Byråd har den 27. januar 2025 vedtaget at sende forslag til lokalplan nr. 1279, Butikker og serviceerhverv ved Asienvej, Slagelse i offentlig høring.

Lokalplanforslag nr. 1279

Lokalplanens indhold

Denne lokalplan er udarbejdet for at skabe grundlag for at etablere et nyt erhvervs- og butiksområde med mulighed for bl.a. større udvalgsvarebutikker, restauranter, butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, engroshandel og motionscentre.

Lokalplanen fastlægger en overordnet struktur for den fremtidige bebyggelse samt veje og parkering i området. Bebyggelsesprocenten er fastsat til 40 for den enkelte grund og der gives mulighed for bebyggelse i op til 15 meters højde.  

Lokalplanen giver mulighed for at der kan etableres to reklamesøjler på op til 15 m samt én pylon på op til 20 m ved Vestmotorvejen. Reklameskiltet på pylonen må ikke reklamere for enkelte produkter eller virksomheder, men må alene fungere som henvisningsskilt til Slagelse Megacenter som et samlet handelsområde.

Mulighed for indflydelse

Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring i perioden fra den 31. januar 2025 til den 28. februar 2025.

Indsigelser, kommentarer og bemærkninger til planforslaget skal sendes til:

plan@slagelse.dk

eller til Plan, Dahlsvej 3, 4220 Korsør senest den 28. februar 2025.

Behandling af svar og personoplysninger

Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling af lokalplanforslaget. Vi gør opmærksom på, at i forbindelse med den politiske behandling bliver dit svar i sin fulde længde offentliggjort på kommunens hjemmeside som et bilag til sagen. Desuden offentliggøres en hvidbog med en sammenfatning af alle indkomne høringssvar med afsenderens navn og adresse. Oplysninger om navn og adresse er nødvendige for identifikation af afsender og i behandlingen af høringssvarene.

Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af artikel 6, stk. 1, litra e i persondatalovgivningen da denne behandling er nødvendig af hensyn til udførelsen af den offentlige høringsfase i samfundets interesse og henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Hvis du har navnebeskyttelse eller beskyttet adresse, vil vi bede dig om at gøre opmærksom på beskyttelsen ved indsendelse af dit høringssvar eller almindelig post.

Orientering om lokalplanforslaget

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere lokalplanforslaget på et orienteringsmøde, som afholdes Slagelse Rådhus, Mødelokale 029, Kælderen - Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse:

  • 6. februar 2025 kl. 17.00 - 18.30

Tilmelding til orienteringsmødet sker her senest 4. februar 2025

Tilmelding til møde om lokalplan 1279

Mødet vil kun blive afholdt, hvis der er tilmeldinger.

Miljøvurdering

Slagelse Kommune har jf. Miljøvurderingsloven foretaget en screening af lokalplanen og har vurderet, at planlægningen ikke vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af planen.

Retlige klager over afgørelsen vedr. miljøvurderingspligt kan påklages til Planklagenævnet inden fire uger fra denne annonces offentliggørelse, dvs. inden 4 uger fra 31. januar 2025. En retlig klage kan være om der er tale om en plan, der er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, eller om at procedurereglerne ikke er overholdt.

Sådan klager du

Du kan klage over Byrådets afgørelse, men kun vedrørende retlige spørgsmål. Send klagen direkte til Planklagenævnet via den digitale klageportal:

Planklagenævnets klageportal

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. 

Der er fastsat et klagegebyr på 900 kr. for privatperson og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du/I får helt eller delvis medhold i klagen. Hvis du/I vil indbringe Slagelse Kommunes afgørelser for domstolene, skal dette ske indenfor 6 måneder fra den offentlige annoncering.

Høringsfrist 28. februar 2025

Annonceret 31. januar 2025