Driftstilskud
Lokalråd kan søge Slagelse Kommune om et årligt driftstilskud.
Tilskuddet kan søges af lokalråd, landsbyråd og borgerforeninger og anvendes til dækning af udgifter forbundet med almindelig drift, så som lokaleleje, arbejdsmateriale, forplejning eller udgifter til sociale aktiviteter i lokalområdet.
Tilskuddet er på 15.000 kr. om året.
Ansøgningen skal rumme følgende:
- Godkendt regnskab,
- Beskrivelse af aktivitetsplan for det kommende år – kunne være årsberetning eller anden beskrivelse af planer og aktiviteter.
For at få driftstilskud skal lokalrådet/landsbyrådet/borgerforeningen have oprettet et CVR-nummer med tilknyttet NemKonto. Det kan du læse mere om på denne side:
Opret CVR-nummer og Nem Konto
Kriterier for ansøgere
Status som lokalråd
For at kunne få driftsmidler skal rådet eller foreningen, der ansøger, have status som ’lokalråd’. Status som ’lokalråd’ tildeles hvis følgende kriterier opfyldes:
Rådet skal repræsentere en bred interessevaretagelse for borgerne i et begrænset område og ikke være målrettet en begrænset gruppe af borgere med særlige interesser som eksempel skoleområdet, ældreområdet, natur- og miljøforhold.
Rådet skal være stiftet efter sædvanlige foreningsretlige principper, hvilket blandt andet indebærer at:
- Rådet er stiftet på en offentlig indkaldt og varslet generalforsamling
- Rådet er stiftet med egne vedtægter
- Rådet i sine vedtægter har formuleret et præcist formål og dækningsområde
- Rådet vælger en ansvarlig bestyrelse
- Rådet er åbent for indmeldelser fra alle borgere og husstande i dets dækningsområde
- Rådet som minimum afholder generalforsamling en gang om året
- Der er frie valgt til bestyrelsen
- Der føres regnskab for de midler, som rådet råder over
Et aktivt lokalråd
Der stilles krav om at lokalrådet skal være en aktiv drivkraft for udviklingen og den sociale sammenhængskraft i lokalområdet. Dette skal dokumenteres i en aktivitetsplan, hvor lokalrådet skal beskrive formålene med de aktiviteter, som de planlægger at holde.
Spørgsmål til ansøgninger kan rettes til borgerkonsulent Anne Justiniano.
Ansøgningen kan sendes elektronisk via formularen på denne side eller via mail til landdistriktsudvikling@slagelse.dk
Ansøgninger behandles løbende.