Spring til...

Giv input til at styrke den mentale sundhed

Arbejdsseminar om handlinger under sundhedspolitikken

Arbejdsseminar

Torsdag den 5. september kl. 14-16

Loungen ved Slagelse Stadion

Hvordan styrker vi den mentale sundhed?

Vi sætter snart den næste række af handlinger i gang under sundhedspolitikken, og det kommer til at handle om at ’Styrke den mentale sundhed’. Ved arbejdsseminaret kan du bidrage med dine ideer til, hvilke handlinger der kan løfte den mentale sundhed for kommunens børn, unge, voksne og ældre. Alle er velkomne - herunder borgere, medarbejdere, foreninger, udvalg, råd, virksomheder m.fl. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til at sætte handling bag sundhedspolitikken.

På vores arbejdsseminar den 5. september kan du bidrage med dine ideer til handlinger, der kan styrke den mentale sundhed.

Tilmeld dig arbejdsseminaret

Alle er velkomne til at deltage - herunder borgere, medarbejdere, politikere, foreninger, udvalg, råd, virksomheder m.fl.  Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til at sætte handling bag sundhedspolitikken.

Der er sidste frist for tilmelding den 30. august

Styrke den mentale sundhed

At styrke den mentale sundhed er en af prioriteringerne i den nye sundhedspolitik:

Vi vil understøtte, at den enkelte har det godt, trives og fungerer i hverdagen – med andre ord, at den enkelte oplever god mental sundhed og trivsel. Dette vil vi bl.a. gøre ved at sikre forebyggende indsatser for børn, unge, voksne og ældre, som ikke trives, samt ved tidlig indsats til udsatte familier. For at gøre arbejdet med mental sundhed mere konkret og håndgribeligt arbejder vi med de tre simple råd fra partnerskabet ABC for mental sundhed: Gør noget aktivt – Gør noget sammen – Gør noget meningsfuldt. Med rådene sætter vi rammen for udviklingen af indsatser og tilbud, der kan inspirere til mening, værdi og glæde i livet for den enkelte og sammen med andre.
Uddrag af sundhedspolitikken

Slagelse Kommunes sundhedspolitik

Læs sundhedspolitikken

Kontakt