Biodiversitet

I 2023/24 har vi under overskriften ’’Mere plads til naturen i byerne’’ lavet "biodiversitetsrum" i byerne med simple tiltag.

De simple tiltag er lige til at efterligne hjemme i din have, ved din institution, din virksomhed eller på grønne områder - store som små.

Små tiltag, stor nytteværdi for naturen

"Biodiversitetsrummene" indeholder nemme tiltag, som giver føde og levesteder til insekter, fugle og mindre pattedyr. Alle tiltag har værdi - også i mindre omfang - så det er bare med at komme i gang!

I driften af de offentlige arealer er vi godt i gang med at vedligeholde de grønne områder med flere hensyn til dyr og vilde planter end for få år siden; og hensynet bliver kun større år for år.

TIP: Kvashegn og insekthoteller er gode levesteder for mange dyr.

Ikke kun levende planter har værdi i naturen. Fx bygger pindsvinet gerne sin hule under en stor bunke grene og blade eller finder ly til sin vintersøvn.

Kvashegn på de offentlige arealer

De kvashegn, vi laver på de offentlige arealer, er lavet af kvart tomme egestolper med afstanden 1 m i rækken og 1-2 m i bredden. Kvashegnene bliver forhåbentlig hjem for både fugle, pindsvin, insekter og humlebier.

Vores gartnere bruger kvashegnene til grenafklip fra arbejdet i byens grønne områder.

Din have kan også hjælpe naturen

Næste gang du klipper din hæk eller beskærer dine træer, kan du overveje, om du kan få plads til at lave et kvashegn eller en kvasbunke i din have.

Hvad duer IKKE i et kvashegn?

I et kvashegn duer det hverken med haveaffald som græsafklip, da det bliver til ensilage pga. for lidt luft i bunken, eller brædder, da de nemlig er meget længe om at blive omsat.

TIP: Brædder af trykimprægneret træ er giftigt for insekter.

Mange insekter overvintrer i visne planter eller nede i jorden, hvor de kan finde et uforstyrret sted. Andre insekter har brug for opholdssteder i hulrum og sprækker, eller de lever måske i flere år som larver i råddent træ, før de bliver til biller eller sommerfugle.

Døde træstammer har både i det rådne træ, i barken og imellem stammerne hulrum, hvor insekter, biller mv. kan være.

Der er sat plads af til insekthoteller, som vi laver af stammer fra træer, vi har været nødt til at fælde andre steder.

Kom og kig! - husk ikke at røre

Du må ikke flytte stammerne eller klatre på dem, men du må MEGET GERNE kigge efter insekter. Måske ser du lige en mariehøne, en bænkebider, en løbebille eller noget andet spændende.

Lav dit eget insekthotel

Du kan nemt lave dit eget insekthotel hjemme i haven af grene eller stammer, som du så slipper for at køre væk.

Arranger stammerne pænt som en skulptur, i en brændestak eller fx som baggrund for en bænk, hvis det passer bedst i din have. Du kan også bare lægge stammerne tilfældigt. Insekterne går nemlig ikke op i arkitektur :-), bare du ikke flytter rundt på hotellet alt for tit.

Har du ingen træstammer, kan du i stedet fylde en kasse med grene, grankogler, hule plantestængler o.l. Kassen kan du sætte på jorden eller hænge op i haven.

TIP: Sørg for at kassen er mindst 20 cm dyb.

Få varieret natur i din plæne

En nem måde at give naturen mere plads er ved at lade den være. Har du et område i din have, hvor du kan lade være med at slå græsset så ofte og måske fjerne græsafklippet, så vil det være en god hjælp til naturen. 

Eller du kan fx bruge græsslåmaskinen til at lave mere eller mindre tilfældige stier. Gør du det, bliver noget af græsset aldrig slået, mens noget bliver slået sjældent og noget lidt oftere.

Det skaber forskellighed, og jo mere forskellighed jo bedre.

Blomstrende urter?

Det kan være svært at se, men i alle græsplæner gemmer der sig blomstrende urter som røllike og storkenæb. Slår du ikke græsset så ofte, får de mulighed for at vokse op og sætte blomster til gavn for insekterne.

Når planterne er højere og ikke bliver klippet, skabes der samtidig levesteder og muligheder for, at sommerfuglelaver og andre smådyr kan overleve vinteren.

Offentlige grønne områder

Vi har omlagt mange områder til højt græs, hvor kun noget af græsset bliver slået én gang om året i foråret eller efteråret - uden for blomstringstiden. Det giver naturen fred, og samtidig skaber det et flottere og mere varieret udtryk.

På nogle af områderne opsamler vi græsset, når vi slår det. Dermed fjerner vi næring og skaber mere lys, som på længere sigt giver en langt større mangfoldighed af blomstrende urter og insekter. 

Mange bække små

Der er mange kvadratmeter med græsplæne både i de offentlige anlæg, i de private haver og på arealer omkring virksomheder.

Gør alle lidt, er det noget, der batter.

Hjemmehørende danske arter

De vigtigste planter for insekter er de såkaldt hjemmehørende arter, der har været i Danmark så længe, at de har udviklet et tæt samarbejde med helt specifikke danske insekter.

En del insekter er nemlig specialiserede i at leve på ganske bestemte planter, og i Danmark har mange insektarter brug for hjemmehørende danske plantearter for at overleve.

Græsplæner

I de fleste græsplæner finder man planten lancetvejbred, som har over 100 forskellige arter tilknyttet. En af arterne, der er afhængig af lancetvejbred, er den smukke sommerfugl okkergul pletvinge, der stort set er forsvundet fra Sjælland, men som stadig findes i Slagelse Kommune.

Tør og næringsfattig jord

Mange af de hjemmehørende urter (bl.a. stauder) trives bedst i tør næringsfattig jord uden for meget græs, da græsset udkonkurrerer dem.

Derfor har vi lavet bede, hvor vi har skrabet græstørven af og udsået hjemmehørende blomsterfrø, som vi bl.a. har indsamlet fra lokale vildtvoksende planter i kommunen.

Hjemmehørende blomsterfrø

Det er blomsterfrø fra vild gulerod, kællingetand, alm. og stor knopurt, lancetvejbred, gul snerre og vild merian.

Muldjorden er lagt op i en lille vold, som sammen med de udlagte sten skaber lune steder, hvor bl.a. sommerfugle kan sidde og varme sig.

Børn, elever og borgere

Blomsterfrøene er plukket sammen med Børnehaven Lilleskov fra Korsør, elever fra Stillinge Skole og borgere fra Havrebjerg.

Tak for hjælpen!

Et blomsterbed er et vigtigt levested

Har du et område af din egen have - stort eller småt - hvor du kan lave et blomsterbed med hjemmehørende arter - så vil du opleve et spændende insektliv, som også tiltrækker flere fugle til din have.

Lystanlægget i Slagelse

I Lystanlægget i Slagelse har vi anlagt et stort centralt staudebed, som kun består af danske arter. Blomsterne tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter og egner sig også fint til prydhaven derhjemme.

I de runde bede ved søen har vi plantet hjortetrøst/Eupatorium cannabinum. Der er en rigtig god sommerfugleplante og et oplagt alternativ til de ikke-hjemmehørende sommerfuglebuske.

Brændenælder og sommerfugle

Brændenælder er en plante, som de fleste nok helst er fri for i haven, men faktisk er den altafgørende for flere af vores smukkeste sommerfugle.

Det er bl.a. dagpåfugleøje, admiral og nældens takvinge, som lægger deres æg på planterne. Lad gerne et hjørne stå med brændenælder - måske ved kompostbunken - hvor der er næringsrig jord, og ikke så meget daglig færdsel.

10 hjemmehørende stauder

- som er nemme at skaffe:

• Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum)
• Vild merian (Origanum vulgaris)
• Blåhat (Knautia arvensis)
• Knopurt (Centaurea jacea)
• Almindelig røllike (Achillea millefolium)
• Engnellikerod (Geum rivale)
• Engkarse (Carbamine pratense)
• Kattehale (Lychnis salicaria)
• Hvid okseøje (Leuchanthemum vulgaris)
• Slangehoved (Echium vulgare)

Brug plantelisten i din egen have

Du kan bruge plantelisten som inspiration til et bed og være med til at hjælpe naturen, samtidig med at du får en flot blomstrende have.

Måske kan din have også rumme mere, end du lige troede?

TIP: Vil du tiltrække insekter med dine blomster, så lad være med at plante lukkede eller fyldte blomster. De fungerer ikke som pollen- eller nektarkilde.

I de nye biodiversitetsrum i Korsør og Slagelse er der opsat møbler i form af borde og bænke lavet af bøgestammer. De er gode eksempler på, at træer både i levende live og anvendt som byggemateriale er gode som CO₂-lager og dermed også gode for klimaet.

De opsatte bænke, som er ca. 60 cm i diameter og 3 meter lange tilbageholder hver især ca. 950 kg CO₂. Det svarer til udledningen ved ca. 8.500 kilometers kørsel i bil eller ca. 4.250 km flyvetur.

Bordene, som er store stubbe, er ca. 75 cm i diameter og 75 cm høje,  kan hver især tilbageholde ca. 350 kg. CO₂, hvilket svarer til ca. 3.200 km i bil eller 1.600 km med fly.

Derudover fungerer stammerne som insekthoteller.

Formålet

Formålet med indsatsen er at skabe bedre betingelser for vilde planter og dyr i det åbne land, i skovene, i bymiljøerne, langs vejene og i havet. Til gavn for naturen og til glæde for dig som er borger, turist eller som har din virksomhed i kommunen.

De 5 indsatsområder

Der er 5 indsatsområder for biodiversitet på de kommunale områder:

1. Tværgående indsats
2. Mere natur i egen drift
3. Mere natur i kommunens planlægning
4. Mere natur i det åbne land
5. Et bedre havmiljø

Læs mere om de 5 indsatsområder for biodiversitet i:

Handleplan til bæredygtighedsstrategien

Meget mere om natur

Vil du se, hvad der er i gang af naturbeskyttelse i kommunen eller måske se de større i gangværende naturprojekter, så besøg også siden:

Sammen om vores natur

Flere og flere parker og andre offentlige grønne områder vil med tiden få et mere vildt udtryk.

Ved at holde op med at slå græsset og fjerne græstørv og i stedet udlægge råjord eller grus, skabes der plads til en naturlig proces. Dette suppleres med at så arter, der er hjemmehørende og karakteristiske for egnen.

Naturen indarbejdes som et nyt element i byernes grønne områder. Det sker på en måde, så der skabes nye rum under hensyn til æstetisk og borgernes brug af områderne. I år har landskabsarkitekt i Entreprenørservice Anne Marie Lind sammen med kollegaer i driften, ændret udtrykket på 15 forskellige lokaliteter i kommunens tre købstæder. Det svarer til over 11.000 m² sammenlagt.

Til glæde for insekter, sommerfugle og bier fik græsset nogle steder lov til at stå i stedet for at blive slået. Andre steder blev der eksperimenteret med såning af forskellige frøblandinger.

Tiltagene vil blive evalueret, så vi fremover ved endnu mere om, hvad der skal til for at understøtte biodiversiteten mest muligt. Det ændrede udtryk på kommunale arealer i de tre købstæder kan bl.a. opleves følgende steder:

• Slagelse: Smedegadeanlægget, midterrabatten ved stop 39, bibliotekshaven
• Skælskør: Solen (det grønne areal syd for Norvejen), langs en sti vest for Guldagergaard, i rundkørslen øst for Boeslunde
• Korsør: Birkemoseanlægget, Korsør Bypark, Lovsøanlægget - også kaldet parkbåndet. 

Parkbåndet ved det gamle færgeleje i Korsør har gennem årene været forsøgt holdt fri for grønne vækster, så området kunne bruges til færdsel med cykel, ophold og leg.

Underlaget, som består af røde små granitskærver, har dog været så ujævnt, at det har været svært at bruge. Nu har kommunen sluppet tøjlerne for at give naturen på området en chance for at brede sig.

Det eneste vi fremadrettet gør ved arealet, er at luge få uønskede arter af småtræer og enkelte andre arter. Når urterne og græsserne vokser sig højere, slår vi stier på arealet, så det fortsat kan bruges, og så man kan opleve naturen folde sig på tæt hold.

Naturen kvitterer

Naturen kvitterer med det samme, når et areal sættes fri. Første år med ændret drift er der på Parkbåndet registreret 54 plantearter herunder almindelig kællingetand, vild gulerod og hejrenæb.

Hovedparten af plantearterne er urter, og de er foderplanter for insekter med deres produktion af nektar og pollen.

Mange insekter er også helt afhængige af en eller få danske arter af blomster. For eksempel foretrækker sommerfuglen rødplettet blåfugl blandt andet at lægge deres æg på hejrenæb. Når æggene er klækkede, vil larverne leve og spise af planten, indtil larverne forpuppes.

Hvordan er planterne kommet?

Planterne er kommet ind på arealet dels ved, at der i forvejen har ligget frø (frøbank) mellem skærverne og dels ved, at der blæser frø ind på arealet.

Udtrykket af arealet vil over årene ændre sig fra som nu at bestå af åbne vindblæste flader med spredt vegetation med mange pionerarter til få en mere dækkende vegetation. Der vil ske en naturlig udvikling på arealet. Der vil formentlig også indfinde sig jordboende bier, nu når vi holder os fra at bearbejde underlaget.

Det bliver spændende at følge arealets udvikling over de kommende år. 

Der igangsættes tiltag og indgreb udvalgt efter hver skovs potentiale. Fx skal der sprænges og fældes for at skabe mere stående og liggende dødt ved og flere lysbrønde. Udtag af træ sker med afsæt i strategiens fokus på mere natur og vildskab, rekreativitet og historiens spor. Vand under forskellige former skal også i spil og i større omfang have plads på naturens egne præmisser.

Disse tiltag for natur og vildskab vil finde sted i kommunens 300 ha skove.

Nye skovområder

Vi etablerer også nye skovrejsningsområder. Her skabes våde lavninger, mulden skrabes af i delområder og udlægges til en naturlig proces. Stendynger og dødt ved udlægges både i sol og skygge, træer og buske hører hjemme på egnen. kort sagt: Der skabes rod fra starten! 

Hvor pladsen er til det, vil der blive efterladt lange strækninger af ikke slået vegetation. Der er udpeget særlige tiltag langs 40 km vej, hvor vi ændrer praksis til mosaikslåning, udpining mv. I områder med meget næringsrig jord vil der blive eksperimenteret med at fjerne mulden og give plads til en naturlig proces.

Vi bygger videre på erfaringer fra 2020 og 2021 og udpeger endnu flere km vejkanter og rundkørsler, hvor vi ændrer driftspraksis til gavn for biodiversiteten. 

1. Find hjemmehørende blomsterfrø, der passer til forholdene, og som blomstrer over en lang periode
2. Så frøene skal i bar jord. Skrab derfor det øverste græslag af, hvis det er nødvendigt.
3. Læg evt. grus på området for såningen. Det giver frøene et forspring, da mange hjemmehørende engblomster foretrækker mere nærringsfattig jord.
4. Riv jorden/grusset let og så frøene. Det er en fordel at så i løs jord, da rødderne lettere kan udvikle sig og få fat. Bland evt. frøene op med sand inden du sår, så de er nemmere at få til at række.
5. Riv let så frøene kommer i kontakt med jorden og kør evt. arealet over med en havetromle.
6. Når engen er etableret, skal den vedligeholdes. Det kan du gøre ved at klippe den ned gerne i april-maj. Fjern afklippet, så der er lys til de nye frøspirer. Lad områder af engen stå urørt gennem hele året, så du sikrer insektlivet. Vælg et nyt område fra år til år.

Vælg din årstid til at plante

Sår du i efteråret (sidst i august-september), er der større chancer for, at de flerårige blomster når at sætte blomst den efterfølgende sommer.

Sår du i foråret (april-maj), vil de flerårige blomster ikke nå at danne blomst. Til gengæld vil de etårige blomster blomstre i løbet af sommeren. De flerårige blomster vil først blomstre året efter.

En blomstereng kan være fødekilde for mange insekter og fugle – især hvis den udelukkende består af hjemmehørende arter.

Se liste med eksempler på hjemmehørende blomster/urter

I Slagelse kommune har vi en række fokusarter bl.a. femplettet køllesværmer, som du finder på logoet ’Vildere natur RIGERE LIV’ og okkergul pletvinge, der er en smuk orange dagsommerfugl. Okkergul pletvinge lægger sine æg på en lancetvejbred, der står i et solrigt og varmt miljø.

Lancetvejbred er bare én af de mange hjemmehørende stauder, der findes i Danmark. For mange er den en kendt ”ukrudtsplante”, men for okkergul pletvinge er den livsnødvendig.

1. Klip dit areal én gang i foråret (helst i maj) for hæmme græsvæksten og skabe lys til urterne.
2. Fjern afklippet, så du fjerner næring fra plænen.
3. Én slåning i efteråret er godt, hvis du ønsker at fjerne næring (plantemateriale) fra området. Indsaml evt. frø inden en efterårsslåning, som du kan sprede efterfølgende for at sikre plantediversiteten.

Det sikrer, at der er plads til overvintrende dyr. Visse sommerfuglelarver forpupper sig fx på lange græsstrå hen over vinteren.

En slåningsmetode er ”fuldemandsslåning”, hvor der slås i et vilkårligt mønster hvert år. På denne måde bliver nogle områder af plænen klippet årligt, nogle hvert andet år og andre måske hvert tredje år. På denne måde sikre du både insektlivet og frøspredningen.

Mange urter er allerede i plænen

I mange plæner findes der allerede en masse urter, der vil blomstre, hvis de får lov. Derfor er det nemt at skabe mere biodiversitet ved at lade græsset stå. Plænegræs elsker næring, hvorimod mange af de hjemmehørende urter er nøjsomme arter, der trives bedst på næringsfattig jord.

Du kan optimere din plæneklipning, så du skaber bedre vilkår for urterne og bremser græsset i sin voldsomme vækst.

Eksempel på hotel til vilde enlige bier

1. Find nogle træstammer, der er min. 20 cm i diameter.
2. Bor huller med en længde på min. 15 cm gerne på tværs af stammen. Borer du langs med årerne i træet, kan der opstå store sprækker, der kan ødelægge reddehullerne. Det er vigtigt, at hullerne ikke går hele vejen igennem stammen og ikke er for store. En omkreds på 4-10 mm er fint. Variér gerne i størrelsen, så der er plads til flere slags bier.
3. Placér stammerne solrigt og varmt f.eks. op ad en mur i 1 meters højde.
4. Læg gerne et tag henover, så hotellet forbliver tørt.

Du kan også placere plantestængler som hule bambusrør eller siv mellem dine stammer for at skabe variation.

Se Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside for inspiration til forskellige insekthoteller

Der findes mange forskellige slags insekthoteller og måder at bygge dem på. Vigtigst er, at insekthoteller fra supermarkeder og byggemarkeder sjældent fungerer som gode insekthoteller.

En kompostbunke er et fremragende insekthotel, men vil du bygge et selv, skal du først beslutte, hvem du bygger for: Forskellige insekter har forskellige behov.

1. Skaf et lige antal afbarkede pæle f.eks. af egetræ i en højde på ca. 1,7 m.
2. Bank pælene 60-70 cm ned i jorden i to rækker overfor hinanden med en afstand fra pæl til pæl på 1 m i længderetningen. Bredden bør være på 1-1,5 m – så er der også plads til pindsvin i hegnet.
3. Fyld rummet med grene og kviste – de kraftigste nederst og husk at fordele grene og kviste jævnt i hegnet, så der ikke opstår store huller.

Kvaset falder sammen med tiden, så hvert år skal der lægges mere på.

Et kvashegn er et godt skjulested for mange dyr og et varmt sted at overvintre. Derudover kan det også være et nyttigt sted for havemennesker, der gerne vil af med afklip, grene og kviste.

Et kvashegn kan bestå af forskelligt grenafklip. Dog er andet haveaffald som græs og blade ikke godt, da de kan skabe et iltfattigt miljø i kvashegnet. Birkegrene er gode, hvis du ønsker et hegn, der skal bugte sig.

Denne vejledning er tilpasset mejsefuglene.

1. Find et bræt af træ med en tykkelse på 2-2,5 cm. Det må ikke være trykimprægneret.
2. Sav det ud i 6 stykker efter anvisningerne på tegningen.
3. Bor et hul i forsiden med en diameter på 2,8 cm. Den nederste del af hullet skal være 22 cm fra kassens bund.
4. Saml det med galvaniserede skruer eller søm. Start med at samle siderne med forside og bund. Vent med taget.
5. Kassen placeres midt på bagsiden, så der er 5 cm bagside både over og under kassen.
6. For at taget kan åbnes, kan du bruge færdige hængsler eller en strimmel skind eller gammel cykelslange som hængsel, som du sømmer fast på taget og bagsiden. Søm ikke taget fast på kassen. Du kan evt. montere en lille krog for at sikre, at taget forbliver lukket hele sæsonen.
7. Kassen kan hænges op på flere måder. Slå et søm i for oven og for neden. Vær opmærksom på at sømmene ikke slås i bund, da træet vokser. Efterlad plads til at redekassen kan skubbes længere ud på sømmet. Eller ophæng redekassen med snor, der kan holde til at hænge ude året rund. Bor 4 huller: 2 for oven og 2 for neden. Før et stykke snor gennem hullerne for neden og gentag for oven. Nu kan kassen bindes om en stamme.
8. Placér kassen i en højde mindst 1,5 m over jorden, og sørg for at der er god plads foran hullet til indflyvning. Redekassen skal placeres nord- eller østvendt, så fuglene ikke får det for varmt.

Monterer du et trådnet en smule hævet over bunden inde i din kasse, mindsker du risikoen for parasitter i reden. Du kan også mindske risikoen ved at tømme kassen for gamle reder inden næste ynglesæson.

I Danmark er der mangel på gamle, hule træer, der ville være det naturlige sted for mange fugle at bygge rede. Derfor kan redekasser være en god hjælp til fugle, der søger efter et sted at yngle.

Redekasser findes i mange modeller, men de mest simple er nemme at bygge selv.

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside findes du mere information og flere mål til redekasser, hvis du ønsker at tiltrække andre fuglearter.

Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

1. Grav et hul. Er det en plante fra potte så grav et hul, der er lidt større end pottestørrelsen. Er det en barrodsplante, skal du grave et hul, der er stort nok til at rødderne ikke bliver mast sammen. Er jorden meget tør, så vand hullet godt.
2. Har du en plante i potte, så løsn rødderne en smule.
3. Sæt planten i jorden i den rigtige højde, dvs. jorden må ikke dække op over plantens rodhals (der hvor stammen slutter og rodsystemet starter).
4. Sørg for at dække hullet til og at jorden er kommet godt ned mellem rødderne. Træd evt. forsigtigt rundt om planten for at trykke jorden på plads.
5. Afslut evt. med at vande.

Efteråret (slut september-oktober) er den bedste tid at plante træer og buske på. Det er varmt nok til, at de kan nå at få fat, og den kommende våde sæson sørger for, at den unge plante får rigeligt vand - så du slipper for vanding.

Planter du i foråret, skal du holde øje med, at det ikke bliver for tørt hen over sommeren og supplere med ekstra vand til planten, hvis det er nødvendigt.

Træer og buske er vigtige fødekilder og levesteder for mange dyr. Stilkeeg er det træ, der har flest arter knyttet til sig i Danmark – over 800 forskellige arter!

Andre træer og buske kommer ikke op på lige så mange, men fælles for de hjemmehørende træer og buske er, at de er værtsplanter for specifikke insekter. Dvs. at nogle insekter er afhængige af arten for at kunne lægge æg og gennemføre deres livscyklus.

• Hjemmehørende træer og buske ved sydkysten af kommunen
• Hjemmehørende træer og buske ved vestkysten af kommunen
• Hjemmehørende træer og buske centralt i kommunen

1. Vælg et område i sol, da både padder og mange insekter elsker varmen. Er det et større bassin, er både sol og skygge godt.
2. Graves en spand, balje eller et lille bassin ned, så det er i niveau med jorden. Brug ikke gamle zinkbeholdere. Ønsker du at skabe et større bassin, så find et med niveauforskelle. Du kan også bruge bassinfolie.
3. Sørg for at insekter og andre dyr kan komme op af vandet, hvis de falder ned. Læg evt. en gren i eller en bunke af sten, som de kan kravle op ad.
4. Fyld det med vand og vent. Er vandet udelukkende tænkt som drikkelse til havens fugle og insekter, så sørg for at skifte det løbende.
5. Sæt evt. hjemmehørende vandplanter i som vandmynte eller vandrøllike.

Vil du lave en paddesø, er det vigtigt, at du ikke sætter fisk ud i søen. Fiskene spiser både æg og haletudser. Derudover har padderne brug for flade skrænter, så de kan komme op og ned i vandet og lægge deres æg i det lave varme vand.

I Danmark er padder og krybdyr fredede. Du bør derfor være opmærksom, hvis der flytter en frø eller en vandsalamander ind.

Se Miljøstyrelsens hjemmeside med info om padder og krybdyr

Et vandhul har mange arter tilknyttet, og det behøver ikke at være stort for, at nogle af disse arter begynder at indfinde sig.

Løvfrøen er en fokusart i Slagelse Kommune. Den lille grønne frø vandrer gerne langt for at finde et vandhul, men som for så mange andre frøer er det en livsfarlig færd. Der er nemlig langt mellem vandhullerne i Danmark, når man er en frø.

Kontakt en vild have-mentor

Mangler du inspiration til mere biodiversitet i din have eller nærområde, eller vil du vide mere om, hvad der sker i dit lokalområde om emnet, så kontakt en af vild have-mentorerne.

Send en e-mail til: vildhave4200@gmail.com

eller besøg Facebooksiden "Hjælp biodiversiteten på vej."

Hjælp biodiversiteten på vej

Hold øje med "de vilde mentorer"

Ideen er, at vild have-mentorerne sammen eller hver for sig, planlægger arrangementer i deres lokalområder. Hold derfor øje med opslag i lokale Facebookgrupper, annoncering i lokalaviser eller opslag i dit lokalområde, når havesæsonen går i gang i det tidlige forår.   

Hvad laver en vild have-mentor?

Bor du i Slagelse Kommune har mulighed for at bestille afhentning af haveaffald. Haveaffald kan dog være til stor nytte i din have, hvis du ønsker at skabe bedre forhold for havens dyr som insekter, pindsvin og fugle. 

Derfor opfordrer vi dig til at beholde noget af dit haveaffald i haven i stedet for at få det hele hentet.  

Til gavn for biodiversiteten

Ved at køre mindre haveaffald væk fra din have, kan du være med til at gøre en forskel til gavn for biodiversiteten.

Hvor kan haveaffaldet være?

Haveaffald kan gemmes væk under buske, lægges til bunke i et hjørne eller arrangeres som dekorative kvashegn – kun fantasien sætter grænser.

Dyrene er ligeglade med, hvor i haven det er, så længe de har noget at gemme sig i eller søge føde i. Det kan være afklippede grene, hækafklip, stammer. Man kan også lade træstubbe stå som dødt ved og over år lade dem gå til. 

Flere grundejerforeninger har vist interesse i at få mere biodiversitet ind i deres fællesarealer. De har kontaktet os efter en intern snak i deres forening om, at naturen skal have lov til at fylde mere på deres relative store grønne fællesarealer. 

Vi dyrker videre på den vilde natur 

Allerede i foråret opdagede vi mange pupper siddende på græsstrå over alt på engen. Efter lidt søgning på nettet var det tydeligt, at pupperne højst sandsynligt gemte på køllesværmere – men hvilken slags måtte tiden vise.

I løbet af sommeren begyndte vi at se de første køllesværmere flyve rundt – de var svære at komme tæt nok på til at tælle pletterne. Men efterhånden, som der kom flere og flere, blev det lettere at tælle pletterne – vi havde engen fyldt af seksplettet køllesværmere.

Seksplettet køllesværmer er gullistet i Danmark, som en opmærksomhedskrævende art og rødlistet i Finland. Og det er nok ikke helt tilfældigt, at vi har fundet så mange på vores eng. Seksplettet køllesværmere kræver gerne højt, uberørt græs, da de ofte placerer deres pupper højt oppe på græsstrået. Derfor er køllesværmernes levesteder ofte få, da græsset mange steder bliver klippet eller græsset ned.

En sjov ting ved køllesværmere er, at de faktisk er natsommerfugle, men deres øjne er udviklet til, at de også kan flyve i fuldt sollys. Naturen er vidunderlig nogle gange.

Vi har valgt, at meget af vores eng får lov til at stå uberørt. Vi har rigtig meget kællingetand og kløver på engen – lige netop de ting er køllesværmere – deres æg og pupper – rigtig glade for. Vi har tit observeret mange køllesværmere samlet på samme tid og været vidner til produktionen af næste generation. Selvom tidsler ofte er ret udskældte, så kan vi konstatere, at de på vores grund har givet meget nærring – ikke kun til den seksplettet køllesværmer, men også mange andre insekter. Det bliver spændende, at se deres udvikling i de næste år. Måske en dag er vi heldige at finde andre slags køllesværmere på vores eng.

Almindelig blåfugl

Både på engen, på den vilde græsplæne og i vores blomsterbælte har vi set mange forskellige sommerfugle, men særligt én variant har fanget vores opmærksomhed – ikke blot med dens farve, men også med hensyn til mængden af dem. Sommerfuglen vi snakker om er almindelig blåfugl.

Vi kan jo af gode grunde ikke vide, om der altid har været mange blåfugle på vores grund, da vi kun har boet her lidt under et år. Men vi ser den ofte og mange af gangene på vores vilde græsplæne og det er et område, der først er blevet oprettet i år. Vi ser den også lidt nede på engen, men slet ikke i samme mængder, som på den vilde græsplæne.

Flere andre sommerfugle

Vi har også observeret en del andre sommerfugle på vores grund. Der er selvfølgelig den hvide kålsommerfugl – både den store og den lille. Dem er der ret mange af på vores grund og de har da også haft en fest med at overtage vores spids- og grønkål. Så har vi også set en del til både nældens takvinge og admiralen og et par dagpåfugleøjer og stregbredpander. Især på engen har vi set ret mange græsrandøje, som har flakset omkring én, når vi har gået ture. Alle er ret almindelige i Danmark.

En dag i vores blomsterbælte spottede vi dog en sommerfugl, vi ikke havde set før. Vi fik nogle gode billeder af den og kunne dermed konstatere, at der var tale om en storplettet perlemorsommerfugl. Det er ikke en sommerfugl vi har set før og vi har kun set den en gang efterfølgende, dog nede på engen.

Det er utroligt spændende at gå på sommerfugle jagt og vi håber altid på, at vi opdager en ny art på vores område. 

Vi har en græsplæne, som er meget beriget med forskellige urter og blomster.

Et af de første projekter vi kastede os ud i, i Projekt Vild Have, var at omdanne vores store græsplæne til et græslandskab. Vi blev ret hurtige trætte af at skulle slå det store område hver uge, så vi lod området stå og slog kun stier, der hvor vi havde behov for det.

Det viste sig hurtigt at være den helt rigtige beslutning. Vi har en græsplæne, som er meget beriget med forskellige urter og blomster, så efter få uger uden at blive slået, piblede det frem med blomster.

Der er ret mange Håret høgeurt og Pomerans høgeurt i vores plæne og det giver virkelig meget liv til vores græslandskab. Flere steder vokser høgeurten i naturlige cirkler og er med til at give et helt unikt udseende. Andre steder i græslandskabet er der også hvid røllike og rød/hvid kløver.

Vores græslandskab har tiltrukket rigtig mange insekter og især blåfuglen har været stærkt repræsenteret her. Det har været helt fantastisk at holde øje med de flotte blå sommerfugle i det høje græs.

Vi lader græsset stå

Vi har ladet det meste af det høje græs stå efter sæsonen er slut, men samtidig er det også et lidt ukendt/uprøvet område, så vi må prøve os lidt frem og se hvad der virker. Græslandskabet er delt op i 4 områder og et af dem har vi klippet ned, med hækkesaks, 10-15 cm over jorden. Det er med til at give et frirum til de insekter, der ynder at overvintre i højt græs. Cirklerne med høgeurt er slået ned i øverste højde på græsslåmaskinen, for ikke at skade urterne for meget til den nye sæson.

Desværre kan vi konstatere, at en del af vores græslandskab er plaget af førne, hvilket betyder, at vi nok er nødt til at slå det i foråret, så det nye græs ikke bliver kvalt. Vi er blevet anbefalet at slå det med klinge på buskrydderen for ikke at ødelægget græsset helt.