Planer og regulativer for natur
Planer for naturbeskyttelse
Staten udarbejder hvert 6. år Natura 2000-planer for de 250 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk.
På baggrund af statens planer laver vi Natura 2000-handleplaner for de områder, vi har ansvaret for. Vi udarbejder handleplaner for de geografiske områder på land, og Naturstyrelsen udarbejder handleplaner for skovbevoksede, fredsskovpligtige arealer.
Handleplan for Natura 2000-område nr. 116 'Centrale Storebælt og Vresen'
Natura 2000 Handleplan N116 for 2022-2027
Hvidbog N116 fra offentlig høring i 2024
Handleplan for Natura 2000-område nr. 162 'Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø'
- Planen er et vigtigt grundlag for en indsats, der skal at sikre og forbedre naturen i Slagelse Kommune.
- Planens bærende princip er, at en naturindsats skal målrettes de arter og naturtyper, som er mest truede (brandmandens lov).
I planen indgår en oplistning af arter, som er opført på den danske rødliste over truede arter. Ud af en bruttoliste på 254 rødlistede arter, som forekommer i kommunen, er der udvalgt 24 arter, som sættes i fokus for en målrettet indsats. Disse fokusarter er repræsentanter for en større gruppe af plante- og dyrearter, der er knyttet til de samme levesteder. Indsatsen for fokusarterne vil generelt have en bredere effekt end blot for arterne selv. Arterne repræsenter både planter, insekter, fugle, pattedyr, padder og krybdyr.
Indsatsen målrettes mod 3 områder (natur- og landskabstyper)
- Den tørre kystnatur
- Skovene
- Ådalene
Planen er et supplement til den naturindsats, der gennemføres via Natura 2000-handleplanerne,
vandområdeplanerne, skovstrategien og Slagelse Kommunes bæredygtighedsstrategi.
Plejeplaner
Planen skal være med til at bevare en varieret natur med stejle sydvendte skrænter, overdrev, sumpområder, søer, damme, lunde og sletter.
Planen skal sikre Borreby Mose som yngle- og opholdssted og bevare åbne arealer med enge som levested for en varieret flora og fauna.
Formålet er at genskabe og fremme levevilkårene for en række planter, fugle- og dyrearter i Hejninge Mose. Afgræsningen vil medvirke til, at engene ikke gror til igen.
Naturpleje i Hejninge Mose - video
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
- Funktionelle
- Statistiske
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Video fra naturplejeprojektet Hejninge Moses start i 2013 af det 40 hektar store areal.
Hejninge Mose lidt uden for Slagelse føres nu tilbage til, hvordan den så ud for 50 år siden. Naturplejeprojektet i det 40 hektar store område skaber mulighed for, at flere dyr og planter kan trives. Mosen ejes af forskellige private lodsejere, der har medvirket til at projektet har kunnet gennemføres sammen med os.
Arealet er i Slagelse Kommunes naturkvalitetsplan kortlagt som et naturområde med stor værdi. Området er derfor i naturkvalitetsplanen udpeget som et område med behov for en prioriteret indsats.
Plejeplan for kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Planen skal ved græsning sikre områdets oplevelsesværdi og forbedre områdets biologiske værdier.
Planen skal sikre strandengene som yngle- og opholdssted og bevare åbne arealer med strandeng som levested for en varieret flora og fauna.
Formålet med plejen er at undgå tilgroning med tagrør og pilekrat og dermed bevare egnens biologiske og landskabelige værdi.
Planer og regulativer for vandløb
Vandplanlægning består af flere niveauer: EU, Folketinget, staten og kommunerne.
Vandrammedirektiv på EU-plan
- Planlægningen lægges fast i direktivet og skal sikre en god tilstand i alle vandområder i Europa. Direktivet blev vedtaget af EU i 2000
Miljømålslov på landsplan
- Folketinget vedtog 2009 Miljømålsloven, som sætter rammer for, hvordan vi i Danmark skal forbedre vandmiljø og sikre den gode tilstand
Vandplaner lavet af staten
- Frem til 2027 skal vi i Danmark arbejde målrettet på at få en god tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og forekomster af grundvand. Første vandplan blev vedtaget 30. oktober 2014
Den fysiske vandløbsplan er for vandløbs fysiske forhold. De er vigtige, hvis vi skal overholde vandløbenes målsætninger nu og i fremtiden.
Planen omfatter bundmaterialer, bygværker, slyngninger, strøm, sandvandring, skyggegivende træer mv.
Planen fungerer som et arbejdsdokument. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i planen, når vi restaurerer vandløb og ved kommunale handleplaner.
Hvad beskriver vandløbsplanen?
- Fysisk tilstand i størstedelen af vandløbene i Tude Å
- Forslag til at forbedre de fysiske forhold i de enkelte vandløb og prisoverslag
Andre udfordringer som spildevand og vandforsyning fremgår ikke af planen.
Det er især de potentielle ørredvandløb, planen har fokus på. Den lægger også op til en lang række projekter for restaurering i de kommende år.
Alle offentlige vandløb er omfattet af et vandløbsregulativ. Regulativet beskriver vandløbets skikkelse eller vandføringsevne og har bestemmelser om vedligeholdelse.
Rapporter og registreringer
I sommeren 2019 blev 17 af de kommunale skove i Slagelse Kommune kortlagt.
Skovene har et samlet areal på ca. 300 hektar og blev gennemgået for at kortlægge biologisk værdifulde områder og arter.
Rapporten indeholder i starten en gennemgang af de generelle faktorer, som er af betydning for skovens naturværdi. Herefter er resultatet af hver enkelt skov beskrevet med detaljeret kort og foto, og til slut et bilag med artslister mm.
Der blev i alt kortlagt 21 nøglebiotoper med særlig værdifuldt naturindhold svarende til 4,61 % af det samlede skovareal. Der blev desuden registreret flere end 347 livstræer.
Hvad er et Livstræ?
Naturstyrelsen: "Livstræer er store, gamle eller specielle træer. Når et træ er blevet et Livstræ, må det ikke fældes og skal have lov til at blive gammel og dø af ælde. Et Livstræ er derfor et fredet træ. Træerne bliver på den måde beskyttet, indtil de selv dejser omkuld i skovbunden".
Dødt ved er levested for en betydelig del af den biologiske biodiversitet i skoven. Derfor er det yderst relevant at registrere og følge udviklingen i mængden af dødt ved og veterantræer i skovene.
Formål
Vi ønsker et mål for mængden af dødt ved for 17 skove i Slagelse Kommune for at kunne vurdere, om mængden svarer til de anbefalede. Derudover for at sikre en status for startsituationen, som effekten af fremtidige driftsændringer kan måles op imod.
Formålet med rapporten er at skabe et overblik over både den biologiske tilstand af hver af kommunens 77 gadekær, i hvor høj grad gadekæret og det tilstødende kommunalt ejede areal bliver brugt af borgerne som socialt samlingssted, såvel som gadekærets værdi som kulturhistorisk spor.
Rapporten skal give et indtryk af hvert gadekærs og det tilstødende kommunalt ejede areals tilstand og elementer. Denne viden vil kunne indgå i planlægningen af mere målrettede indsatser som fx fremme af biodiversitet, etablering af spredningskorridorer for bestemte arter eller lignende.