Spring til...

Sådan har Korsør udviklet sig

Læs om byens udvikling gennem tiden

Bag om beslutningen for udviklingsplanen

I forbindelse med budgetforliget i 2023 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med en strategisk og langsigtet udviklingsplan for Korsør. Planen fokuserer på udviklingen af havnen og bymidten og bygger på byens unikke placering ved Storebæltsbroen, med vand på begge sider og god infrastruktur ud af byen. Korsør rummer betydelige potentialer, understøttet af en gruppe engagerede borgere med mange idéer til nye initiativer.

Byen står dog over for udfordringer med demografisk vækst og konkurrerer med nærliggende byer om at tiltrække nye beboere, især børnefamilier.
Historisk set har Korsør gennemgået flere betydelige ændringer. Byen har været et vigtigt overfartssted siden middelalderen, og opførelsen af Storebæltsbroen markerede en stor omvæltning. Flytningen af stationen til motorvejen betød, at byen mistede en del af sit centrale trafikknudepunkt, hvilket påvirkede både handel og turisme.

I dag har Korsør behov for en udviklingsplan for at adressere disse udfordringer og revitalisere byen. En strategisk udviklingsplan kan hjælpe med at tiltrække nye beboere og investeringer ved at udnytte byens unikke placering og potentialer.

Planen bygger videre på den eksisterende plan "Byen møder vandet" fra 2017 samt andre gode planer og projekter, der har været inden. Planen er langsigtet, men det betyder ikke, at vi ikke kan få nogle af de gode idéer realiseret allerede inden for den nærmeste fremtid. Derfor er der også sat 8,5 mio. kr. af i perioden 2024-2027.

Tidshorisont for Udviklingsplan Korsør

  • 2017: Byen møder vandet
  • 2019: Kulturdriver
  • 2022: Masterplan for Korsør
  • 2021-2024: Højvandssikring af Korsør Bymidte
  • 2025: Udviklingsplanen

Korsørs historie