Sådan har Korsør udviklet sig

I 2025 fejrer Korsør 600-års jubilæum som købstad. Det markeres ved forskellige fejringer og events i løbet af 2025.

For at læse mere om Korsørs 600-års, de planlagte events mm., kan du besøge jubilæumssiden

Korsør 600 år

I den anledning er der også blevet skrevet en kronologisk tidslinje over byens historie, af den lokale arkivar Maria Mejer, som du kan læse i de følgende afsnit.

Første omtale af en lokalitet i Korsørområdet er Sprogø omkring år 1100. I Konge Valdemars Jordebog fra 1231 optræder flere af områdets stednavne, hvor kongen har haft jordegods. Et dokument fra 1329 indeholder stednavnet Corshu, og i 1341 blev Korsør Slot igen nævnt. Det er de ældste bevarede kilder med stednavnet.

Et sted kan sagtens være ældre end de skriftlige kilders benævnelse. Der er fundet oldtidsminder helt tilbage fra jægersten-alderen. Korsørmanden, et skelet fra 5000 f. Kr. blev fundet i noret i 1943.

I 1289 angreb Marsk Stig Tårnborg og i 1306 angreb en norsk flåde. Tårnborg fra 1200-tallet fungerede som overfartssted, havn og handelssted for området. I begyndelsen af 1300-tallet opførte Erik Menved en ny borg, Korsør Slot. Hvor tårnet stadig står, som Korsør Fæstnings Fæstningstårn i dag. Byen voksede omkring kirken, Skt. Gertruds kirke, og langs Algade lå købstadens købmandsgårde.

Under svenskekrigene i 1600-tallet blev Fæstningen udbygget og fandt sin nuværende grundform.

I slutningen af 1700-tallet omkring 1797 blev der udbygget på den naturlige havn og havnekanten blev forbedret og muddermaskiner uddybede havnen til de større skibe, der lagde til med kolonialvarer til købmandsgårdene og eksporterede dyr og dyrkede korn fra omegnens landbrug.

I 1856 blev den moderne opfindelse med jernbanen og damptoget ført helt til Korsør, og forbandt hovedstaden med overfartsstedet til resten af landet og til kontinentet via Kiel og tyske havne. Hotel Storebælt blev opført som hotel for overnattende gæster på overfart, og havde bl.a. H.C. Andersen på besøg ved flere lejligheder i hans ”at rejse er at leve”.

Teglværker på den gode lerede jord voksede frem, samt flere industrier blev en del af Korsør. Den begyndende industri og snart buldrende industrialisering tiltrak store mængder arbejdere under vandringen fra landbrugene til byerne.

Flere flyttede til Korsør. Der boede allerede fiskere i Fiskergade-kvarteret og ved Halsskov, der levede af havets erhverv. Industriernes ejere var byens bedre borgerskab.

Placeringen ved Storebælt gav også plads til skibsværfter, der byggede store og små fartøjer til de maritime erhverv. Fiskernes Bådehavnen blev opført og dannede rammen for et erhverv i udvikling og i organisering med bedre forhold for fiskerne og deres familier samt andelsejede fordele med oliedepot og auktionshal.

Flere virksomheder indfandt sig. Foreningsliv til arbejdernes nye fritid, tid hvor de ikke skulle arbejde, men kunne bruge på sejlads, sang og sport, opstod og skabte i liv i hverdagslivet. Børnene skulle i skole med den nye skolelov fra 1814 og kommunen opførte sin første kommuneskole, Byskolen.

Der var også private skoler og højere eksamener som realeksamen blev muligt at tage i købstaden. Der var også unge, der kom ud at sejle efter konfirmationen og fik et liv på søen, og andre kom i lære i håndværksfag og i hjemmene

I 1907 blev jernbanen og overfarten udvidet, hvor en ny Banegårdsbygning på Gl. Banegårdsplads og flere færger over Storebælt. Den indførte 8-timers arbejdsdag gav flere ansatte og byen blev udvidet med flere nye kvarterer, både syd for byen mod Klarskov og på Halsskov-siden.

Under Første Verdenskrig 1914-1918 var marinen indkaldt, selvom Danmark forholdt sig neutralt i Den Store Krig. Det kunne mærkes i hverdagslivet, der også oplevede rationeringer på maden og et minefyldt bælt.

Da Danmark blev besat i 1940, var det i Korsør, at tyskernes store skibe lagde til og læssede militært udstyr af, der kørte over land mod hovedstaden. Ved Befrielsen i maj 1945 var det også i Korsør, at englænderne kom i land under deres sejrs-togt gennem det befriede land. Korsør var overfartens knudepunkt og alles veje gik igennem.

I 1957 blev Halsskov Færgehavn til motorbilismen indviet med Restaurant Perlen og en udvidet hovedvej og ny Kongebro mellem færgelejet og resten af Sjælland.

Den 2. maj 1960 blev Nato-havnen, Korsør Flådestation indviet. Opfyld af området med stranden langs Sylowsvej var foregået i 1950'erne efter beslutningen om anlæggelse af ny flådestation til den nye tid med Kold Krig og Nato-samarbejdet var truffet. Den gamle Benzinhavn blev sløjfet.

Byen voksede også med flere boligblokke, bedre lejligheder, sundere hjem og egne parcelhuse.

Folk handlede i flere forretninger. Både på Algade og Nygade og sidegader i Korsør Syd, og på Halsskovvej på byens nordlige bydel. Halskovskolen til den voksende befolkning blev indviet i maj 1923 og i 1950’erne blev et nyt sogn, Halskov sogn, og senere flugte den moderne Halskov Kirke.

I 1970 blev Korsør kommunecentrum i den nye kommune, hvor omegnens sognekommuner blev lagt til under reformerne.

Fritidssejladsen fik sin lystbådehavn i 1975, og flere besøgte også den strand-rige købstad under ferieophold.

Musikerne og foreningerne fik plads i Medborgerhuset på Caspar Brands Plads fra 1981. Senere blev et Kulturhus skabt i den nedlagte Halskovskole.

I 1986 begyndte byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt, med Storebæltsbro (indviet i 1998) og jernbanetunnel (indviet i 1997). En forandring, der afviklede tog- og færgetrafikken, der havde formet og præget Korsør i 150 år og længere tilbage.

I 2007 mistede Korsør status som kommunecentrum, da Strukturreformen skabte Ny Slagelse Kommune.

I de seneste år er der skabt ny benyttelse af de historiske bygninger og en ny brug af den gamle færgehavn, hvor også M/F Broen minder om byens tid med Storebæltsfærger.

I dag fremhæves især:

Korsørs maritime kultur og historie

Maritime Korsør - oplevelsesstien

Fortsat foreningsliv omkring aktiviteter på og i vandet

Maritim Kulturuge

Maritimt folkemøde