Undersøgelse om Foreningsbøvl
Fortæl os, hvordan vi lokalt kan gøre det lettere og mere attraktivt at være forening/frivillig i vores kommune

Nu har du muligheden for at give os dit syn på, hvordan vi lokalt kan arbejde på at gøre det lettere og mere attraktivt for at være forening/frivillig på idræts- og fritidsområdet i Slagelse Kommune.
Undersøgelsen er en del af de politiske beslutninger i forbindelse med seneste budgetforlig.
Hvad omhandler undersøgelsen?
- Info og brug af relevante sider om idræts- og fritidsområdet på slagelse.dk
- Brug og tilgængelighed af puljer og tilskudsordninger på idræts- og fritidsområdet
- Kontakt til og dialog med ansatte på idræts- og fritidsområdet
- Brug af kommunens foreningsportal Winkas
- Booking og anvendelse af kommunale faciliteter til idræts- og fritidsliv
- Planlægning og afholdelse af arrangementer
- Din rolle som frivillig, herunder evt. behov for vejledning, kurser mv.
Godt at vide om undersøgelsen
Det tager max 10-15 minutter at udfylde spørgeskemaet, og vi behandler alle svar anonymt.
Vi samler svarene i en samlet rapport, og resultaterne vil blive brugt til det videre arbejde med at drøfte mulige løsninger og understøtte gode vilkår for foreninger, frivillige mv. i vores kommune.
Vi skal bruge din besvarelse senest mandag den 7. april.