Team Danmark Elitekommune
Bliv klogere på vores samarbejde med Team Danmark, og hvad det indebærer
Den 30. september 2016 indgik vi en aftale med Team Danmark, der betød, at vi kan kalde os Team Danmark Elitekommune.
Samme dag indgik vi en samarbejdsaftale med 3 uddannelser og 6 foreninger, og i april 2017 blev det gode samarbejde omkring talentudvikling udvidet med yderligere 2 uddannelser.
Aftale er forlænget
I 2021 forlængede vi Team Danmark-aftalen med yderligere 4 år, så talent- og elitearbejdet fortsætter til og med 2024.
Hvad indebærer aftalen?
Team Danmark-aftalen understøtter talent- og elitearbejdet i vores kommune og bakker op om arbejdet inden for følgende områder:
- Partnerskaber i folkeskole/Åben Skole
- Prioritering af 6 idrætter: Volleyball, Badminton, Fodbold, Svømning, Golf og Cykling – Men alle andre idrætter er velkomne!
- Talent- og elitestrategi – Slagelse Talent & Elite
- Foreningsudvikling (kurser og foredrag)
- Idrætsskole og idrætsretninger
- Aftaler med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
- Lokaler til foreningsidrætten på Sportscollege til brug for møder og træningssamlinger
Aftalen sikrer både fokus på talentudvikling og breddeidræt.