Kunstmuseer
Oversigt over kunstinstitutioner i Slagelse Kommune
Guldagergaard er Nordeuropas største keramikværksted og studiesamling.
Samtidig er Guldagergaard et af kun 8 keramiske centre i verden, hvor internationale kunstnere søger om arbejdsophold.
Hvad kan du opleve?
Deltag året rundt i ferniseringer, seminarer, kurser og andre spændende arrangementer på Guldagergaard.
Se inspirerende udstillinger og oplev flot keramik fra både danske og internationale kunstnere i Guldagergaards smukke udstillingsbygning Galleri Æblehuset.
Eller gå en tur i Guldagergaards smukke park, som byder på en masse spændende skulpturer, kreeret af keramikere fra bl.a. Danmark, Australien, Mexico, Kina, Estland og USA.
Adresse
- Heilmannsvej 31 A
4230 Skælskør
Få mere at vide
Kongegaarden er opført i 1761, fredet i 1918 og er et af provinsens væsentligste borgerlige rokokohuse.
Tidligere var Kongegaarden en gæstgivergård for de kongelige, adelige og andre prominente personer, der ventede på godt vejr, så de kunne sejle over Storebælt.
Kongegaarden i dag
I dag er Kongegaarden en professionel kunsthal.
Oplev tidsaktuelle udstillinger, koncerter, events og borgerinvolverende formidling og undervisning i Kongegaarden.
Se værker af Isenstein
Kongegaarden rummer også over 7.000 værker af billedhuggeren Isenstein, som den kunstfaglige ledelse plejer, formidler og reaktiverer i tæt samspil med den helt aktuelle kunst.
Oplev den unikke akustik i koncertsalen
Kongegaarden har desuden en koncertsal, der med sine blotlagte tømmerkonstruktioner, brede egetræsplanker og lettere skrå vægge har en helt unik akustik.
Til koncerter er der plads til over 100 siddende gæster.
Oplev både koncerter, performances, foredrag og udstillinger i salen.
Besøg den smukke have
Der er offentlig adgang til Kongegaardens velplejede have, som er fyldt med historiske roser og en række plantearter, der alle har været anvendt i haverne i gamle dage.
Deltag i koncerter og arrangementer i haven om sommeren, arrangeret af enten Kongegaarden selv eller lokale foreninger.
Spændende kunst i udstillingshallen
Oplev eksperimenterende nutidskunst i det 275 m2 tidligere industrirum i det ikoniske glasværk i Korsør, som Kongegaarden bestyrer. Lokalet fungerer i dag som udstillingshal.
Derudover fungerer lokalet til tider som atelier for kunstnere, der er tildelt et artist-in-residence ophold.
Adresse
- Algade 25
4220 Korsør
Få mere at vide
Find info om åbningstider, udstillinger, arrangementer mv. på Kongegaardens hjemmeside.