Museer
Oversigt over museer
På museet finder du et eksemplar af alle udgaver af Sjællandske, Sjællands Tidende, Sorø Amtstidende, Den Vestsjællandske Avis og Avis for de 10 købsstæder, som er udgivet gennem de seneste 200 år.
Sjællandske Medier har overdraget det historiske arkiv af aviser til Slagelse Kommune.
Besøg museet
Museet holder åbent efter aftale med lokalhistoriker Ole G. Nielsen.
Han hjælper også, hvis du gerne vil søge efter bestemte historier og artikler.
Aftal et besøg
- Ole G. Nielsen
Tlf. 24 93 34 12
Mail: olegn@mail.tele.dk
Adresse
- Nørrevangsskolen
Rosenkildevej 88
4200 Slagelse
By- og Overfartsmuseet har til huse på Fæstningen i Chr. IV's gamle og flot restaurerede magasinbygning fra omkring 1610.
Museet byder bl.a. på:
- Modeller af skibe og færger fra Storebæltsoverfartens historie.
- Interiør og ting fra de gamle færger og skibe, bl.a. en færgesalon fra 1883.
- Stue- og forretningsindretninger og andre spændende genstande fra byen gennem de seneste over 100 år, fx digter Jens Baggesens stue.
Særligt for børn
Prøv de historiske dragter og rør ved og afprøv de mange spændende genstande på museet.
Adresse
- Søbatteriet 7
4220 Korsør
Få mere at vide
Find mere info om udstillinger og info om åbningstider, arrangementer, entré mv. på museets hjemmeside.
På Danmarks Busmuseum bliver du klogere på dansk rutebil- og bushistorie.
Se hele 85 forskellige rutebiler og busser fra 1925 og frem til i dag og gå på opdagelse i arkivmateriale, historiske billeder og skrifter og fortællinger fra fabrikker og busvognmænd.
Museet har desuden eget værksted, hvor foreningens medlemmer restaurerer, reparerer og vedligeholder busserne.
Museet afholder hvert år Nordisk Veterantræf for Busser og Lastbiler. Veterantræffet finder sted lørdag i uge 34.
Adresse
- Fabriksvej 1
4230 Skælskør
Få mere at vide
På Danmarks Busmuseums hjemmeside finder du kontaktinfo og info om åbningstider, entré, busser, begivenheder mv.
På Dansk Forsorgshistorisk Museum får du med udgangspunkt i den gamle åndssvageanstalt Andersvænge i Slagelse historien om den danske åndssvageforsorg.
Under 2. verdenskrig husede Andersvænge omkring 700 åndssvage og var på daværende tidspunkt en af Danmarks 11 store åndssvageanstalter og en af de største arbejdspladser i Slagelse by.
Museet er placeret i de oprindelige lokaler på Andersvænge.
I det gamle centralkøkken og centralvaskeri finder du 20 udstillinger, som fortæller dig om livet på anstalten og en sort plet i Danmarkshistorien.
Adresse
- Rosenkildevej 59
4200 Slagelse
Få mere at vide
Find mere info om udstillingen, åbningstider, entré, kontaktinfo mv. på museets hjemmeside.
Det Gamle Trykkeri er et arbejdende museum og er bygget op om donationer fra bogtrykkerier fra hele Vestsjælland.
Museet fremstår som et typisk provinsbogtrykkeri fra midten af 1900-tallet tilsat nogle lidt ældre rariteter.
Oplev, hvordan aviser, bøger og andre tryksager blev fremstillet i ”gamle” dage.
Besøg museet
På Det Gamle Trykkeri viser pensionerede sættere, trykkere og bogbindere deres gamle håndværk frem.
Se de gamle maskiner, der blev brugt til at trykke brochurer, bøger, plakater mm. før computerens og printerens tid.
De gamle maskiner lavede tryk på papir fra ca. 1860 og op til slutningen af 1960’erne, hvorefter computeren og de digitale tryk, som vi kender det i dag, vandt ind.
Oplev håndsætterens plads ved sætteriet, hvor han omhyggeligt lagde bogstaver ved siden af hinanden for til sidst at danne en sætning og lave et aftryk.
Få hjælp til dine tryksager
Museets ældre maskiner er stadig aktive.
Du kan derfor på trykkeriet få fremstillet mindre tryksager som indbydelser, menukort og servietter på den gammeldags facon.
Og bogbinderiet kan reparere dine gamle, slidte bøger mv. og lave guldtryk på omslag.
Et aktivt museum
Det Gamle Trykkeri er et foreningsdrevet, aktivt museum.
Bag det står Grafisk Støtteforening med knap 200 medlemmer. Og museet har et arbejdshold på 16 mand, som alle har arbejdet inden for den grafiske branche.
Hvert 2. år er museet vært for DM i håndsætning, og hvert år producerer museet et kunsttryk af en lokal kunstner, der er blevet udnævnt til ”Årets kunstner” i Slagelse Kommune.
Adresse
- Bredegade 11 B
4200 Slagelse
Få mere at vide
På Det Gamle Trykkeris hjemmeside finder du åbningstider, kontaktinfo og mere info om museet og dets aktiviteter.
På Flakkebjerg Skolemuseum oplever du helt gratis en skoledag som for over 100 år siden.
Museet ligger nemlig i den oprindelige Flakkebjerg Forskole, hvor elever fra oplandet blev undervist fra 1904 til 1962. Forskolen er den ældste skole i Danmark, der stadig ligger samme sted.
Se det originale interiør
Skolen ser i dag stort set ud som i 1915 og har siden 1981 været skolemuseum.
Den har det originale interiør, som blev brugt, da det i 1962 for sidste gang ringede ud på skolen.
Se fx den gamle skolestue med bøger, grifler, kuglerammer, pen og blæk, tavler og anskuelsesbilleder og det gamle køkken med brændekomfur.
Mærk livet som lærerinde
Oplev også lærerindeboligen med spisestue, dagligstue, soveværelse, wc og køkken. Her boede lærerinden fru Ingeborg Nielsen, som var lærer på forskolen i mere end 47 år.
Udstilling på loftet
Og gå en tur på loftet og se en udstilling med ting fra andre landsbyskoler og billeder af de elever, der har gået på skolen.
Adresse
- Gimlingevej 2
4200 Slagelse
Få mere at vide
På Flakkebjerg Skolemuseums hjemmeside finder du bl.a. åbningstider og kontaktinfo.
Guldagergaard er Nordeuropas største keramikværksted og studiesamling.
Samtidig er Guldagergaard et af kun 8 keramiske centre i verden, hvor internationale kunstnere søger om arbejdsophold.
Hvad kan du opleve?
Deltag året rundt i ferniseringer, seminarer, kurser og andre spændende arrangementer på Guldagergaard.
Se inspirerende udstillinger og oplev flot keramik fra både danske og internationale kunstnere i Guldagergaards smukke udstillingsbygning Galleri Æblehuset.
Eller gå en tur i Guldagergaards smukke park, som byder på en masse spændende skulpturer, kreeret af keramikere fra bl.a. Danmark, Australien, Mexico, Kina, Estland og USA.
Adresse
- Heilmannsvej 31 A
4230 Skælskør
Få mere at vide
Havrebjerg Museum hører under Sogneforeningen og Lokalarkivet i Havrebjerg og er med sine blot 16 m2 et af Danmarks allermindste museer.
Hvad kan du opleve?
Se effekter, der viser et udsnit af de erhverv og aktiviteter, der har været i stationsbyen Havrebjerg og omegn gennem tiderne.
Udstillingen vækker minder for nogen og for andre fortæller den historier om, hvordan man engang levede her på egnen.
Se desuden den store samling af udstoppede fugle, som museet fik overdraget, da heldagsskolen lukkede.
Fuglene er samlet i en udstilling sammen med en masse andre spændende ting.
Bygget i Frysehuset
Havrebjerg Museum ligger i det såkaldte Frysehus, der blev bygget i 1951 som et fælles hus, hvor byens borgere kunne opbevare deres frysevarer, hvis de ikke selv havde en fryser.
Huset var en del af andelsbevægelsen og fungerede på den måde, at hver andelshaver havde en boks med nummer, hvor han eller hun kunne hente sine frysevarer, når det passede.
Frysehuset blev nedlagt i 1977, da det nu var blevet almindeligt at have egen fryser i hjemmet. Museet åbnede i marts 2012.
Adresse
- Krænkerupvej 56
Havrebjerg
4200 Slagelse
Få mere at vide
På Havrebjerg Museums hjemmeside finder du bl.a. åbningstider, kontaktinfo og mere info om museet.
Formålet med museet er at bevare Agersøs kulturarv og historie for eftertiden til glæde for øboerne og give de mange turister, der besøger øen, en oplevelse af øliv i gamle dage.
Hvad kan du opleve?
Den faste udstilling gør dig klogere på bl.a. landbrug, fiskeri, håndværk og bolig på Agersø.
Se fx billeder, tøj, redskaber, børnemøbler og legetøj fra øen.
Se også den store samling af klædedragter, kyser, hatte og masker, som har været brugt til ”Hellig Tre Kongers Løb”, der er et levn fra dengang, Danmark stadig var katolsk.
Løbet finder stadig sted på Agersø d. 5. januar hvert år. Her går udklædte og maskerede folk rundt fra hus til hus i Agersø by og tigger slik og småkager. Og det handler om ikke at blive opdaget.
Derudover har museet skiftende temaudstillinger om øens spændende historie.
Adresse
- Egholmvej 1, Agersø
4244 Agersø
Agersø Mølle
Besøg også den nærliggende og meget flotte Agersø Mølle, der er en hollandsk mølle fra 1892, som var i drift helt indtil 1959.
Adresse
- Agersø Møllevej 17
4244 Agersø
Inden der fandtes isbrydere, og helt frem til 1937, foregik passager- og varetransporten over Storebælt om vinteren med isbåd fra landtangen Halsskov Odde.
Turen over Storebælt var forbundet med både fare og besvær, og den kunne tage fra 6 timer til flere døgn. Men der var dog mulighed for at overnatte og få forplejning på Sprogø.
Hvad kan du opleve på museet?
På Isbådsmuseet bliver du klogere på både isbrydning på Storebælt og isbådstransporternes historie og betydning for samfundet.
Se via billeder, tekst og udstillede effekter, hvordan transport over Storebælt blev foretaget med specialbyggede både under isvintrene helt tilbage fra 1794.
Og læs de spændende historier om isvintrene og isbådstransporterne gennem tiden.
For eksempel måtte Frederik d. 6 i januar 1814 tage turen over Storebælt i isbåd på hjemrejsen fra Kielerfreden.
Adresse
- Halsskov Odde
Storebæltsvej 122
4220 Korsør
Få mere at vide
På Isbådsmuseets hjemmeside finder du info om bl.a. åbningstider, entré, tilgængelighed og uddybende info om isbådenes historie.
Korsør Miniby startede i februar 2001 og har til formål at genskabe Korsør, som byen så ud tilbage i 1875.
Unikt håndværk
Foreningen bygger husene i målestok 1:10 ud fra bygningsoplysninger fra 1867 til 1875 og efter gamle fotos og tegninger fra Lokalhistorisk Arkiv.
Foreningen fremstiller selv alle materialer. Medlemmerne brænder selv mursten og tegl. Og af egetræ fremstiller de bindingsværk, mens vinduer og døre bliver lavet af plastik.
Se minibyen
Fra Sylowsvej (bag hegnet syd for vagtbygningen) ser du Minibyen og de mange smukke, gamle huse.
Eller kom helt tæt på husene på udvalgte lørdage, hvor minibyen er åben for besøgende. Det er gratis at besøge minibyen.
Læg mærke til de sjove detaljer
Foreningen har malet gardiner, personer, blomster og til tider en kat i vinduerne i husene. Og der er lys i lygtepælene i minibyen om aftenen.
Besøg foreningens værksted
Oplev byggeriet af husene på nærmeste hold ved at besøge foreningens værksted på Lilleøvej 8a i Korsør. Værkstedet er åbent, når flaget er ude.
Få mere at vide
På Korsør Minibys hjemmeside finder du åbningstider, kontaktinfo, billeder og yderligere info om minibyen.
Kongegaarden er opført i 1761, fredet i 1918 og er et af provinsens væsentligste borgerlige rokokohuse.
Tidligere var Kongegaarden en gæstgivergård for de kongelige, adelige og andre prominente personer, der ventede på godt vejr, så de kunne sejle over Storebælt.
Kongegaarden i dag
I dag er Kongegaarden en professionel kunsthal.
Oplev tidsaktuelle udstillinger, koncerter, events og borgerinvolverende formidling og undervisning i Kongegaarden.
Se værker af Isenstein
Kongegaarden rummer også over 7.000 værker af billedhuggeren Isenstein, som den kunstfaglige ledelse plejer, formidler og reaktiverer i tæt samspil med den helt aktuelle kunst.
Oplev den unikke akustik i koncertsalen
Kongegaarden har desuden en koncertsal, der med sine blotlagte tømmerkonstruktioner, brede egetræsplanker og lettere skrå vægge har en helt unik akustik.
Til koncerter er der plads til over 100 siddende gæster.
Oplev både koncerter, performances, foredrag og udstillinger i salen.
Besøg den smukke have
Der er offentlig adgang til Kongegaardens velplejede have, som er fyldt med historiske roser og en række plantearter, der alle har været anvendt i haverne i gamle dage.
Deltag i koncerter og arrangementer i haven om sommeren, arrangeret af enten Kongegaarden selv eller lokale foreninger.
Spændende kunst i udstillingshallen
Oplev eksperimenterende nutidskunst i det 275 m2 tidligere industrirum i det ikoniske glasværk i Korsør, som Kongegaarden bestyrer. Lokalet fungerer i dag som udstillingshal.
Derudover fungerer lokalet til tider som atelier for kunstnere, der er tildelt et artist-in-residence ophold.
Adresse
- Algade 25
4220 Korsør
Få mere at vide
Find info om åbningstider, udstillinger, arrangementer mv. på Kongegaardens hjemmeside.
Latinskolens historie
Latinskolen i Skælskør er bygget sammen med muren omkring Skt. Nicolai gamle kirkegård. Ingen ved, hvornår bygningen er opført og til hvilket formål.
Efter Reformationen i 1536 blev bygningen latinskole, hvor byens dygtige drengebørn lærte latin og andre fag, der forberedte dem på universitetsstudierne i København.
Husvildebolig
Skolen blev nedlagt i 1739, og i 1740 blev bygningen solgt til handelsmand Lorentz Petersen, som testamenterede den til fattigvæsenet som bolig for fattige og skikkelige borgere. Helt frem til 1956 blev bygningen brugt til såkaldt husvildebolig.
I 1956 udløste dette en stor debat i pressen, hvorefter boligen blev nedlagt.
Besøg latinskolen
Kommunen ejer nu bygningen. Skælskør Bymuseum passer bygningen og har indrettet en vævestue og en skolestue i den, som er et besøg værd.
Adresse
- Gammelgade 4
4230 Skælskør
Få mere at vide
På Skælskør Bymuseums hjemmeside finder du bl.a. åbningstider og yderligere info om museets udstillinger og bygninger, herunder Latinskolen.
Panzermuseum East byder på både Skandinaviens største formidling af Koldkrigsperioden og Skandinaviens største private samling af militærkøretøjer fra Warszawa-pagten.
Så hvis du er interesseret i historie, er museet helt sikkert et besøg værd.
Hvad kan du opleve på museet?
Se masser af sovjetisk militærmateriel, fx kampvogne, pansrede mandskabsvogne, helikoptere, motorcykler, jord-til-luft missilsystem, lastbiler, jeeps, uniformer, medaljer og meget mere.
Se også et mobilt felthospital, et stort feltbageri og masser af autentiske propagandafilm.
Og bliv klogere på Danmarks Civile Beredskab under Den Kolde Krig, og hvad man kunne/ikke kunne i tilfælde af et atomangreb.
Masser af aktiviteter for børn
Museet rummer også mange spændende aktiviteter og oplevelser for børn. Prøv fx:
- Den store militære forhindringsbane i børnestørrelse
- En pansret mandskabsvogn, en jeep og en stor militærlastbil, som du alle kan lege i.
- Terrænsafari i en stor 6-hjulstrukken militærlastbil
Adresse
- Fladholtevej 18
4200 Slagelse
Få mere at vide
På Panzermuseum Easts hjemmeside finder du info om åbningstider, entré, udstillinger, arrangementer mv.
På Skovsgaard Mølle- og Bagerimuseum ser du mere end 500 klenodier og udstillingsgenstande fra hele Danmark.
Oplev udover det oprindelige bageri også en rekonstruktion af Vemmetofte Klosters Bageri fra 1880.
Hvad rummer samlingen?
Gå på opdagelse i museets permanente udstilling, der rummer samlinger af både håndværktøj, maskiner, brødvogne, kaner og diverse andre effekter med tilknytning til bager- og konditorfaget.
Og studér museets righoldige arkiv, der byder på spændende historier og billeder fra bagerier, konditorier og møller.
Se også de skiftende særudstillinger, som museet har 3-4 af om året.
Arbejdende værksteder
Oplev også arbejdende værksteder og bagning fra nærmeste hold på museet.
Bageriets historie
Skovsgaard Bageri er et gammelt landbageri, som i 1851 fik kongelig bevilling til at fremstille hvedebrød. Bageriet lukkede i 1973, men efter renovering af bygningen og indsamling af effekter blev der etableret et bagerimuseum.
2 møller
Tag et kig på Skovsgaard Mølle fra 1813, som er den næststørste herregårdsmølle i Danmark. Møllen ligger lige over for museet.
Se også den 6 meter høje model af Veksø gl. Mølle i museets gård.
Adresse
- Fladholtevej 6, Esholte
4200 Slagelse
Få mere at vide
På mølle- og bagerimuseets hjemmeside finder du kontaktinfo, åbningstider og uddybende info om museets historie og udstillinger.
Se den smukke renæssancebygning
Skælskør Bymuseum har til huse i en knaldrød, fredet renæssancebygning fra 1500-tallet.
Bygningen er opført i bindingsværk og er opkaldt efter Peder Reedtz, der ejede ejendommen omkring 1580 og desuden var lensmand på Antvorskov Slot.
Bygningen har stadig fine træk, bl.a. udskæringer af englehoveder over vinduerne mod Algade.
Oplev også den gamle købmandsforretning med indretning fra begyndelsen af 1900-tallet i museets stueetage.
Bliv klogere på søfart og fiskeri
Se skibsmodeller med tilknytning til Skælskør og masser af spændende genstande, som sømænd gennem tiden har bragt med hjem fra ture til fjerne lande.
Lær også om Skælskørs rolle som overfartssted til Fyn i middelalderen og om tiden i slutningen af 1800-tallet, hvor byen var hjemsted for en af landets største sejlskibsflåder.
Læs spændende fortællinger om havnebyens udvikling, ja selv en historie om kannibalisme.
Og bliv via udstillingen af net, ruser, kroge, ålejern, bødenåle, sejlmagerhandsker og en kæmpe issav klogere på udviklingen i fangstmetoder og fiskeri.
Særudstillinger og aktiviteter
Ud over den faste udstilling byder museet hvert år på varierede og lærerige særudstillinger.
Deltag også i de spændende aktiviteter, som museet arrangerer i løbet af året, fx byvandring og vægtersang hver torsdag aften i skolernes sommerferie.
Adresse
- Algade 2
4230 Skælskør
Besøg også Vejerboden og Latinskolen
Vejerboden på Skælskør Havn er opført i 1919 og blev brugt til at veje vogne og andre store elementer.
I Gammelgade finder du den gamle latinskole, der rummer en spændende skoleudstilling.
Få mere at vide
På Skælskør Bymuseums hjemmeside finder du info om bl.a. åbningstider, tilgængelighed, særudstillinger, oplevelser og uddybende info om museets faste udstilling.
Oplev lokalhistorie om handel, håndværk og industri på Slagelse Museum.
Bliv klogere på lokale industrier
Få historien om industrialiseringen og lokale industrier som Langes Tobaksfabrik og Slagelse Bryghus i museets industriudstilling.
Eller bliv klogere på fagforeningernes begyndelse og betydning.
Oplev den hyggelige håndværkergade
I den hyggelige håndværkergade med tætliggende bindingsværkshuse får du et indtryk af livet i en købstad i første halvdel af 1800-tallet.
Oplev traditionelle håndværk som fx karetmager, hattemager og kobbersmed i husenes forskellige værksteder.
Eller gå i den verdensberømte digter H.C. Andersens fodspor og se en latinskole som den, han gik i, dengang han boede i Slagelse.
Mød de første servicefag
På museets 1. sal får du et indblik i erhvervsudviklingen i Slagelse og de servicefag og detailbutikker, som blomstrede frem i 1950-erne. Se fx en urmager og en hatteforretning.
Tag også et kig på museets imponerende samling af fugleskydningstavler, som tilsammen fortæller mere end 100 års kulturhistorie, og se museets fine samling af kridtpiber.
Brug Det Grønne Byrum
Tag en pause i Det Grønne Byrum, der er en dejlig have med både bålhytte og historiske planter. Haven er åben for alle - også udenfor museets åbningstid.
Særudstillinger og aktiviteter
Oplev også de skiftende særudstillinger og ferieaktiviteter for både børn og voksne. Eller tag med på museets rundvisninger og byvandringer.
Besøg museumsbutikken og caféen
Museet har også en butik, hvor du bl.a. kan købe lokalt producerede varer, og i caféen kan du købe forfriskninger og spise dine medbragte mad.
Adresse
- Bredegade 11a
4200 Slagelse
Få mere at vide
På Slagelse Museums hjemmeside finder du info om entré, åbningstider, udstillinger, aktiviteter mv.
For 1.000 år siden stod vikingerne på Trelleborg, der er den mest spektakulære og bedst bevarede af de 5 ringborge, som er fundet i Danmark, og som er udnævnt til UNESCO Verdenskulturarv.
Vikingerne kæmpede med økser, sværd, skjolde og bue og pil, og voldsomme krigsscener udspillede sig på de jordvolde, der i dag fremtræder som en smuk cirkel i det grønne landskab.
Oplev vikingetiden tæt på
Ét af de steder, hvor du oplever vikingetiden på nærmeste hold, er på Trelleborg fra april til oktober.
Især den årlige Vikingefestival i uge 29 er en hovedattraktion og tiltrækker 10.000 besøgende og 1.100 frivillige vikinger fra hele Europa.
Oplev vikingehåndværk, handel og "Det store slag om Trelleborg" med flere hundrede vikingekrigere, der tørner sammen til festivalen. Det hele udspiller sig for øjnene af dig og det øvrige publikum.
Der er også mange aktiviteter, som du selv kan prøve/deltage i.
Bliv klogere på vikingeborgen
Få mere at vide om vikingeborgen på Trelleborgs museum.
Her giver modeller, arkæologiske fund og rekonstruktioner dig et levende indtryk af Trelleborgs historie, beboerne og borgens funktion.
Gå i vikingernes fodspor
Oplev også vikingernes liv i den rekonstruerede landsby Slagløse, som i ferierne byder på et væld af aktiviteter, opvisninger og events.
Mød museets vikinger, der fortæller om vikingernes liv i krig og fred.
Prøv kræfter med vikingernes håndværk og daglige gøremål og oplev den autentiske stemning omkring madbålet.
Bag fx et lækkert fladbrød, smed en kniv, skyd med vikingernes langbuer, støb smykker eller deltag i den drabelige krigertræning.
Eller gå på jagt efter Trelleborgs skatte, udendørs eller i museets udstilling, og find vikingekrigerens sværd, spyd eller økse.
Den bedst befæstede ringborg
Trelleborg er den bedst befæstede af de i alt 5 ringborge af trelleborgtypen: Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken, Borgring og Trelleborg.
Sammen med blandt andet Jelling-monumenterne, Raving Enge og Dannevirke fortæller de militære ringborge om en meget spændende og afgørende tid i dansk og europæisk historie.
Vigtig kulturarv
Trelleborg blev bygget omkring år 980 af kong Harald Blåtand og var et strategisk knudepunkt, et militært forsvarsværk og et udtryk for Harald Blåtands magtdemonstration i det, vi i dag kalder Danmark.
I dag er borgen en hjørnesten i vores fælles historiske identitet og et symbol på samlingen af det danske rige. Derfor er Trelleborg optaget på UNESCOs tentativliste over umistelig kulturarv.
Et historisk hotspot
Trelleborg er placeret i det vestsjællandske landskab omgivet af Vårby Å og Tude Å.
I dag er området et yndet rekreativt sted for naturelskere, og placeringen i midten af det hele gør området til et historisk hotspot, hvor kultur og natur går op i en højere enhed.
Vikingeborgen Trelleborg er UNESCO Verdensarv
Søndag den 17. september 2023 blev Vikingeborgen Trelleborg og landets øvrige fire ringborge - Borgring, Nonnebakken, Fyrkat og Aggersborg - optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Få mere at vide
Se video fra UNESCO-fejring
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
- Funktionelle
- Statistiske
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.