Spring til...

Åben Skole Partnerskabspuljen

Søg om tilskud til opstart af Åben Skole idrætspartnerskaber

Puljen henvender sig til folkeskoler, idrætsforeninger og andre lokale aktører, som brænder for at igangsætte undervisningsforløb i folkeskolen, som understøtter de fælles mål for undervisningen.

Formålet med puljen er at understøtte og løfte Åben Skole idrætspartnerskaberne i vores kommune.

Hvem kan få tilskud?

  • Foreninger og andre lokalt forankrede aktører, som ønsker at igangsætte tværgående samarbejder med folkeskoler i vores kommune.
  • Folkeskoler, som ønsker at starte partnerskaber op med idrætsforeningslivet mv.

Hvad kan du fx få tilskud til?   

  • Betaling af undervisningshonorar til foreningsinstruktører/-trænere
  • Nødvendigt indkøb af ekstra idrætsudstyr til undervisningen, fx hockeystokke og måtter.

Du får kun tilskud, hvis dit Åben Skole undervisningsforløb består af minimum 3 foreningsbesøg.

Hvad kan du ikke få tilskud til?

  • Enkeltstående skoleevents
  • Kommercielle formål
  • Arrangementer og aktiviteter, hvor overskuddet går til velgørende formål
  • Arrangementer uden for vores kommunes grænser
  • Projekter/aktiviteter, der allerede er afsluttet/afholdt
  • Mad og drikke
  • Kontorhold
  • Ophold, rejser og deltagelse i mesterskaber, træningslejre mv.
  • Præmier, pokaler, medaljer, gaver osv.
  • Tøj og personligt udstyr

Hvordan søger du?

Indsend din ansøgning via selvbetjeningsboksen her på siden eller ved personligt fremmøde i Kultur, Fritid og Borgerservice.

Hvornår skal du søge?

Du kan søge løbende, men indsend din ansøgning senest 8 uger før opstart af samarbejdet.

Vedlæg følgende til din ansøgning

  • Budget for partnerskabet

Hvordan prioriterer vi ansøgninger

Når vi behandler din ansøgning, tager vi udgangspunkt i følgende 7 bærende principper:

  • Børn og unge
  • Faktuel viden/forskning
  • Idrætspolitik
  • Inddragelse af borgere
  • Medfinansiering
  • Nytænkning
  • Omfang

Hvad skal du sende til os efter aktiviteten

Du skal senest 1 måned efter gennemført aktivitet indsende følgende til fritid@slagelse.dk:

  • Tilskudsregnskab (de samlede indtægter og udgifter ved projektet/aktiviteten)
  • Relevante bilag, fx kopi af fakturaer
  • En kort evaluering af aktiviteten
  • Et par billeder fra aktiviteten

Vær opmærksom på

Hvis du ikke har brugt tilskuddet til det aftalte formål, skal du tilbagebetale tilskuddet. 

Hvis du ikke har brugt hele tilskuddet, skal du tilbagebetale det overskydende beløb.

Selvbetjening

Konsulent

Julie Nygaard Reuter

23 36 35 42 julnyreu@slagelse.dk

Bliv klogere på de bærende principper