Spring til...

Halsskov Overdrev - en naturperle der er et besøg værd

Et handicapvenligt stisystem bringer dig tæt på naturen, når du besøger Halsskov Overdrev, der i de kommende år bliver et vigtig leve- og ynglested for truede dyr og planter

Planter og dyr du kan se på Halsskov Overdrev

Sommerfuglen lille ildfugl
Vibe
Stendige og tjørn
Skovjordbær
Engelskgræs
Stor kobbersnæppe
Nyanlagt sø på Halsskov Overdrev
Dværgterne
Almindelig kælligetand
Lille vandsalamander
Okkergul randøje
Almindelig blåfugl og en knoldranunkel
tårnfalk
1 / 0

Sommerfuglen lille ildfugl

Halsskov Overdrev med det rige natur, dyre- og planteliv. Det er også her, du finder bakken Oldenbjerg. Fra udsigtspunktet på "bjerget" har du en fantastisk udsigt over Storebælt, Korsør og det sydvestlige Sjælland.

Velkommen til Halsskov Overdrev

Du kan allerede nu opleve vild natur herude på overdrevet. Hvad enten du kommer i kørestol eller vandresko - måske på en tur med hunden i snor? - så er det her: det rige natur, dyre- og planteliv til glæde for alle sanser.

Og oplevelsen af det ca. 40 ha store overdrev bliver kun stærkere og større, som årene går.

Småsøer og oversvømmelser er tilbage

Når du bevæger dig rundt på overdrevet, der er et lettilgængelig areal med et handicapvenligt stiforløb, kan du se småsøer og oversvømmelser, der er genskabt for at hjælpe overdrevet tilbage. Besøger du desuden områdets udsigtspunkt, venter et enestående view ud over Storebælt og fuglelivet der. 

Et vigtigt leve- og ynglested

Overdrev er et vigtig leve- og ynglested for truede dyr og planter, der er beskyttet af EU`s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver.

Du kan være heldig at se nogle af dem nu; andre forhåbentlig med tiden:

  • Eng- og vadefugle som rødben, vibe, dobbelt bekkasin og med lidt held stor kobbersneppe. Ligesom arealet er velegnet for agerlandsfugle som agerhøne, lærke og tårnfalk
  • Sommerfugle og andre insekter 
  • Krybdyr og padder som markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og grønbroget tudse 
  • Rigt blomstrende overdrevsflora.

Udsigtspunktet

Fra udsigtspunktet på bakken Oldenbjerg har du en fantastisk udsigt over Storebælt, Korsør og det sydvestlige Sjælland. 

Skilte

Der er opsat skilte rundt omkring i området, der fortæller om nogle af områdets dyr og planter.

Hegn

Dele af området er hegnet og bliver naturplejet af hårdføre kreaturer. Kommer du gående, må du med respekt for dyrene og uden hund gerne gå igennem indhegningerne, men du har også et fint overblik over indhegningernes plante- og dyreliv ude fra de kørefaste grusstier. 

Tag med videokameraet en tur rundt på stierne

Ulykkespatient Foreningen tager dig med videokamera på tur ad den kørefaste sti rundt om Oldenbjerget på Halsskov Overdrev. Du får også at vide, hvor du kan parkere og holde hvil.

Videoen er både tekstet og med dansk tale.

Bag om det 50 årige projekt Halsskov Overdrev fra mark til overdrev

Fra den spæde start med at forvandle marker til overdrev

Du kan få et godt indtryk af, hvordan her så ud, da naturprojektet gik i gang i 2013.
De efterfølgende 50 år vil nu bringe Halsskov Overdrev tilbage som overdrev.

Direkte link til denne side

www.slagelse.dk/HalsskovOverdrev

Kontaktperson

Biolog

Knud H. Larsen

24 84 24 78 khlar@slagelse.dk