Mange vandløb, søer, heder, moser, ferske enge, strandenge og overdrev er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven
Andre planter og dyr er ydet en særlig beskyttede på anden vis. Hvis de er det, gælder en sådan beskyttelse også udenfor naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og udenfor Natura 2000-områderne.
Knud H. Larsen
Arter der er beskyttede
1. Bilag IV-arterne
Det særlige bilag habitatdirektivets bilag IV giver en række arter af planter og dyr en særlig beskyttelse. Naturbeskyttelseslovens § 29a forbyder desuden, at man må skade disse arter og deres levesteder. I daglig tale kalder vi arterne for ”bilag IV-arter”.
En del danske arter af planter og dyr er fredede via en særlig bekendtgørelse. Fx alle vores orkidéer og alle vores padder og krybdyr. Det betyder, at du ikke må plukke fredede planter eller indsamle fredede dyr eller slå dem ihjel (heller ikke fx en hugorm).
Dyre- eller plantearter, som et land har særligt ansvar for. Ansvaret for forskellige arter pålægges stat, regioner og kommuner. Miljøministeren gav ved kommunalreformen i 2007 klokkefrøen til Slagelse Kommune som en art, vi har et særligt ansvar for. Læs om klokkefrøen her på siden.
Sommerfuglen almindelig blåfugl og en knoldranunkel
Sommerfuglen almindelig blåfugl og en knoldranunkel
Mange dagsommerfugle har været i tilbagegang eller er forsvundet i Danmark gennem de seneste 50 år. Og der går længere tid imellem, at du ser arter af sommerfugle som kejserkåbe, okkergul pletvinge og pimpinelle-køllesværmer. Det viser en undersøgelse lavet over 3 år, hvor en del skove i kommunen blev undersøgt for dagsommerfugle. Skovene var ellers tidligere der, hvor du kunne finde rigtigt mange arter af dagsommerfugle.
Miljøministeren gav ved kommunalreformen i 2007 klokkefrøen til Slagelse Kommune som en art, vi har et særligt ansvar for. Det har resulteret i et godt samarbejde mellem borgere og lokale konsulenter for at grave nye og genoprette gamle vandhuller, genudsætte haletudser og lave naturgenopretning for at sikre nærmiljøet for klokkefrøer.
Vi støtter også Countdown 2010, der er den danske forpligtigelse til at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed. Indsatsen for klokkefrøen indgår i EU SemiAquatic LIFE-projektet for truede arter i Slagelse Kommune.
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept
til følgende typer af cookies:
Marketing
Funktionelle
Statistiske
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen
herunder.
Udsætning af 200 klokkefrøer på øen Agersø i Slagelse Kommune 2. aug. 2018.
Løvfrø (Hyla arborea)
Løvfrø (Hyla arborea)
Løvfrøen er en smuk lille eksotisk frø, der med sine hæfteskiver på fødderne, er god til at klatre i buske og træer. Den yngler i lysåbne vandhuller, som ikke er forurenede, og som ikke indeholder fisk, der kan æde haletudserne. Der skal helst være vegetation af buske nær vandhullerne, hvor de voksne frøer kan klatre.
Løvfrøen er forsvundet fra 97 % af de levesteder i Danmark, der var kendt i 1950érne.
Løvfrøen er totalfredet
Løvfrøen er totalfredet via naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet. Frøernes levesteder må således ikke beskadiges. Frøer, haletudser og æg må ikke indsamles uden særlig tilladelse fra Miljøstyrelsen.
For at sikre bestanden af den Sjællandske bestand af løvfrø, blev der i 1993-95 udsat løvfrøer på Antvorskov øvelsesterræn nær Slagelse.
Det var et samarbejde mellem Forsvaret, Vestsjællands Amt og en lokal biolog. Bestanden udviklede sig hurtigt over det meste af øvelsesterrænet, og bredte sig gennem skovene mod nord og øst helt til Sorø og til marker syd for Slagelse.
Undersøgelsen fra 2020 viser, at løvfrøen desværre er forsvundet igen, fra en del af de koloniserede områder. Men den har stadigvæk en stor udbredelse, og bestanden virker sund, selvom den tilsyneladende er vigende.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har udarbejdet en drifts- og plejeplan 2015-29 for Antvorskov Øvelsesplads, som bl.a. beskriver en indsats for at sikre løvfrøens levevilkår.
Mange af markfirbens steder at leve er væk: heder, grusgrave og overdrevsarealer langs kysterne. Derfor er dele af vejrabatterne gjort attraktive for markfirben som nye leve- og ynglesteder.
Naturen skal være varieret, og der skal kunne komme lys ned til firbenene. Firben vil gerne bo, hvor der er lidt uordentligt - grus som firbenene kan grave sig ned i og græsarealer, der kan tiltrække føde i form af edderkopper, sommerfugle og insekter.
Gennem 3 år har vi registeret forekomsten af markfirben, så vi véd, de er der. Der er bare ikke så mange – endnu.
Ved at sammenholde resultater fra undersøgelserne er det nu muligt at få et overblik over udbredelsen af markfirben. Der vil naturligvis stadig kunne dukke enkelte nye bestande op i kommunen.
Bredøret flagermus, som er sjælden i Danmark, findes i både den østlige og sydlige del af kommunen. Den er ikke tidligere registret så langt vestpå på Sjælland.
Frynseflagermus, der også er sjælden, er fundet i stort antal i skovene øst for Slagelse.
Du kan hjælpe flagermusene
Som privat eller offentlig lodsejer kan du være med til at skabe bedre vilkår for flagermus. Læs mere om hvordan du kan bidrage til at sikre flagermusenes levevilkår i rapportens afsnit ”Forvaltningsmæssige tiltag”.
Flagermus er totalfredede og beskyttede af EU's habitatdirektiv.
Formål
At genskabe gunstige betingelser for sjældne eller truede dyr og naturtyper i Natura 2000-områder. Fokus var på våde naturtyper som strandenge, ferske enge og moser, samt på arter tilknyttet, fx ryle, klyde, dværgterne, kobbersneppe, klokkefrø, grønbroget tudse mv.
Det handlede især om at anlægge og oprense vandhuller samt anlægge græsningsfolde for kreaturer. Projekterne foregik i 2016-20.
Du må ikke fx pløje, dræne, grave, plante, gødske eller foretage andet, som ændrer områdets tilstand. Du må dog gerne fortsætte med en hidtidig lovlig drift. Hvis du fx lovligt har gødsket en kultureng med nogle års intervaller, kan du fortsætte med dette på samme niveau.
Søg dispensation
Vi kan i særlige tilfælde give dispensation til, at et naturområdes tilstand kan ændres.
Skal du beregne arealet af en sø, skal du ikke kun regne med de vanddækkede arealer, da vandspejlets størrelse afhænger af årstiden. Derfor skal du tage områder bevokset med sumpplanter med i din beregning. Bevoksningen kan fx være dunhammer, gul iris, søkogleaks og pindsvineknop.
Du kan læse mere om beskyttede naturtyper hos Miljøstyrelsen.
