Tag en tur i skoven
Kommunen ejer en række af skovene, mens andre er ejet af Naturstyrelsen. Du må besøge alle skovene. Generelt er al færdsel på eget ansvar.
- Vis hensyn til skovens øvrige gæster – der skal være plads til alle
- Ryd op efter dig! Tag dit affald med hjem eller benyt de opstillede skraldespande
- Tag hensyn til dyr, træer, buske og blomster
Vær opmærksom på eventuelle lokale regler, der fremgår på skilte i skoven. Se også fælles regler for de kommunale skove nederst på siden her
Find en skov
Følg reglerne i de kommunale skove
Færdsel til fods
Du må gå både på skovens veje og stier og uden for disse.
Dog må du ikke færdes eller opholde dig i
- Indhegnede bevoksninger
- Rørbevoksninger
- En afstand tættere på beboede bygninger end 50 meter
Cykling
Du må cykle på veje og stier, men ikke udenfor disse.
Ridning
Du må ride på din hest i skridt, men kun på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje bredere end 2,5 meter. Derudover på andre veje eller stier hvor der er anvist, at ridning er tilladt.
Kørsel i bil
Du må kun køre på asfalterede veje.
Hunde
Din hund skal være i snor. Undtaget er områder i Korsør Lystskov og Ravnebækskoven i Dalmose, hvor der er indhegnede områder til at lufte hund.
Er der noget galt i skoven?
Brug vores app Giv et praj, hvis du oplever noget i skoven, som ikke fungerer. Det kan fx være ødelagt bænke eller skilte, toilet der ikke virker eller henkastet affald.