Kobæk Strand
En 90 meter lange badebro ligger ud for Kobæk Strand Konferencecenter. Halvvejs ude på broen kan du bruge en trappenedgang til begge sider. Eller du kan slappe af på en af bænkene. I enden af broen finder du også en platform med trapper ned i vandet, hvor dybden er ca. 1,2 meter.
I tilknytning til stranden er der stier, der leder gennem Kobæk Skov og videre langs yderfjorden.
Lift ned til vandet for personer med handicap
Du kan nemt komme i vandet fra badebroen, selvom du måtte have et
handicap. En lift kan sikkert køre dig og en eventuel hjælper ned til vandoverfladen. Et skilt på stedet fortæller, hvordan du bruger liften.
Broen er til at køre til med kørestol eller rollator, da stien fra p-pladsen til broen over klitten er belagt med trælameller.
Fang fisk
Til tider kan du regne med fine muligheder for at fiske efter fladfisk.
Historie og kultur
Stranden har gennem mange år været den foretrukne strand for Skælskør bys beboere. Her drog det bedre borgerskab i Skælskør ud til deres sommerhuse efter forretningernes lukketid.
Er noget galt på stranden?
Brug vores app Giv et praj, hvis du oplever noget på stranden, som ikke fungerer. Det kan fx være ødelagt bænke eller skilte, toilet der ikke virker eller henkastet affald.
Badevandsprofil
Hver strand har en badevandsprofil. Den beskriver badevandsområdet; både omgivelser og de sundhedsmæssige risikofaktorer og foranstaltninger, der er med til at sikre din sundhed som badegæst.