Spring til...

Deltag i informationsmøde om Grøn Pulje ved Tjæreby, Skælskør

Få mere at vide om åbningen af Grøn Pulje og hvordan du kan søge del af puljen. Kom til informationsmøde torsdag 16. januar kl. 16.00-18.30 i Tjæreby Forsamlingshus

Mødet er for alle interesserede, der ønsker at søge Grøn Pulje om tilskud.

Hvad er Grøn Pulje?

Grøn Pulje er en pulje med penge, som kommunen åbner for ansøgninger, når et nyt vedvarende energianlæg tages i brug, fx en solcellepark eller vindmøllepark.

Pengene i puljen kommer fra dem, der har opstillet det vedvarende energianlæg.

  • Pengene skal gå til projekter og aktiviteter, der gavner naboer og lokalsamfund i nærheden af vedvarende energianlæg, eller som er til gavn for kommunen som helhed.
  • Fokus er på grønne og klimavenlige projekter og bæredygtighed.
  • Formålet med Grøn Pulje er at fremme accepten og engagementet for den grønne omstilling med vindmøller og solceller.

Læs mere om Grøn Pulje

Program til informationsmødet

  • Baggrund for puljen
  • Kriterier for tildeling af tilskud
  • Prioritering af ansøgninger
  • Proces for behandling af ansøgninger
  • Drøftelse af idéer til ansøgninger

På mødet deltager Stine Søgaard og Anders Koefoed fra Slagelse Byråd samt Finn Vedel Pedersen og Anne Justiniano fra Slagelse Kommune.

Meld dig til på forhånd - senest 14. januar

Alle er velkomne, men husk at tilmelde dig/jer på forhånd, så vi kender antallet af deltagere. Vi glæder os til at se dig torsdag 16. januar kl. 16.00-18.30 i Tjæreby Forsamlingshus.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os

Borgerkonsulent

Anne Justiniano

58 57 38 27 aljus@slagelse.dk
Udviklingskonsulent

Finn Vedel Pedersen

58 57 40 07 fvped@slagelse.dk