Informationsmøde for lodsejere om Grøn Trepart

Den Grønne Trepartsaftale sætter rammerne for at løse de klima- og naturudfordringer, vi står over for i hele landet. Aftalen indeholder ambitiøse mål for en arealomlægning, som skal bidrage til et godt vandmiljø, mindske kvælstofbelastningen, give mere plads til natur og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
Kom og hør hvordan vi gør
I 2024 landede Grøn Trepartsaftale, der fastsætter rammerne for en historisk omlægning og omstilling af hele landets arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Nu er arbejdet sat i gang i den lokale trepart, som er et samarbejde mellem Landbrugsorganisationen VKST, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunerne i Hovedvandoplandet Smålandsfarvandet.
Derfor inviterer Slagelse Kommune alle lodsejere til et møde om, hvordan vi sammen kan løse den opgave vi er stillet overfor.
Da der er et begrænset antal pladser, bedes du tilmelde dig på linket.
Fristen for tilmelding er mandag den 10. marts 2025.
Program
Vi mødes den 26. marts kl. 18:30 på Musholm Feriecenter, Musholmvej 100, 4220 Korsør til følgende program:
18:30 Velkomst v/Slagelse Kommune
18:45 Hvordan arbejder vi med Grøn Trepart i Slagelse Kommune?
Perspektiver fra:
- Slagelse Kommune
- VKST
- Naturstyrelsen
- Danmarks Naturfredningsforening
20:00 Spørgsmål til panelet
20.30 Tak for i aften!