Ny undersøgelse sætter foreningslivets udfordringer i fokus

Derfor sætter en ny undersøgelse foreningslivets udfordringer i fokus for at kortlægge de udfordringer, som frivillige og foreninger oplever i hverdagen. Alle foreninger og borgere opfordres til at deltage.
Som en del af budgetforliget for 2024-2027 har Slagelse Kommune afsat 50.000 kr. til at kortlægge foreningsbøvl og igangsætte en proces, hvor alle inviteres til at dele deres erfaringer og komme med forslag til, hvordan det med udgangspunkt i lokale forhold og muligheder kan gøres lettere at være frivillig og drive en forening.
Fokus på at skabe gode oplevelser
Undersøgelsen skal være med til at afdække, hvordan det lokale forenings-liv oplever administrative byrder, krav til medlemsregistrering, oprettelse af foreningskonti, ansøgningsprocedurer og meget mere. Undersøgelsen er nu klar og i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ser man frem til at få så mange input som muligt. Spørgeskemaet er målrettet lokale forhold og tager afsæt i de lokale tematikker, som en undersøgelse fra Kulturministeriet i 2022 pegede på. Spørgeskemaet er udarbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget.
- Vores lokale foreninger spiller en afgørende rolle for både idrætten, kulturen og det sociale fællesskab i Slagelse Kommune. Vi vil gerne sikre, at de frivillige bruger deres tid på at skabe gode oplevelser frem for at kæmpe med unødigt bureaukrati. Derfor håber vi, at rigtig mange vil deltage i undersøgelsen og dele deres oplevelser, så vi får så mange input som muligt at arbejde videre ud fra, siger formand for Kultur-, Fritids- og Turis-meudvalget Troels Brandt. (B)
Invitation til dialog og forbedringer
Undersøgelsen gennemføres via et digitalt spørgeskema, hvor alle interesserede heriblandt idræts-, interesse- og sociale foreninger opfordres til at deltage. Det er også muligt for selvorganiserede grupper og andre organisationer i kommunen at give deres input. Også i Folkeoplysningsudvalget opfordrer man så mange som muligt til at deltage i undersøgelsen.
- Foreningslivet og frivilligheden er kernen i et aktivt og levende lokalsamfund, da de skaber fællesskab og social sammenhængskraft. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte de frivillige. Vi opfordrer alle og i særlig grad foreningslivet til at deltage i undersøgelsen, så der skabes det bedste grundlag for at drøfte og forbedre vilkårene, siger formand for Folkeoplysningsudvalget Jørn C. Nielsen.
Som en del af undersøgelsen kan deltagerne tilkendegive, om de ønsker at deltage i en efterfølgende dialog, hvor der vil blive arbejdet med anbefalinger til konkrete løsningsforslag.
Deltag i undersøgelsen
Spørgeskemaet kan udfyldes frem til den 7. april 2025
Flere oplysninger
- Formand for Kultur-, Fritids-, og Turismeudvalget Troels Brandt
Tlf. 61 15 35 16
Mail: trbra@slagelse.dk - Formand for Folkeoplysningsudvalget Jørn C. Nielsen
Tlf. 22 80 09 50
Mail: jorn.c@live.dk