Spring til...

Royal Run-møde med erhvervsliv og aktivitetsaktører i Korsør

Slagelse Kommune indbyder handlende, erhvervsliv og aktører i Korsør til møde om Royal Run 2025 i Korsør.

D. 9. juni bliver Korsør fyldt af titusindvis af løbe- og gåglade deltagere og publikummer. Desuden deltager Hendes Majestæt Dronningen også.

Den lokale arrangørgruppe for Royal Run i Korsør håber på en fornøjelig og festlig dag i byen, og her har vi brug for at alle hjælper til.

Tid og sted for informationsmøde

Kom til informationsmøde og få informationer om ruter, eventzoner, giv og modtag gode ideer.

Informationsmødet holdes i caféen på Korsør Kulturhus onsdag d. 9. april kl. 18.30-20.00.

Få inspiration til hvordan lige netop I kan hjælpe med til at gøre dagen uforglemmelig for alle i Korsør.

Dagsorden

1. Gennemgang af kort og ruter
2. Hvordan håber vi byens forretninger bakker op?
3. Hvordan kan erhvervsliv og aktører ellers bidrage
4. Sikkerhed, dronningebesøg og praktisk bøvl
5. Ideudveksling
6. Spørgsmål og opsamling

Tilmelding

Tilmelding er nødvendig senest d. 6. april. Tilmeld dig informationsmødet.