Spring til...

Sådan du sparer energi og penge i dit sommerhus

Skal du snart lukke sommerhuset ned for sæsonen, eller bor du der helårs? Lige meget hvad kan du nu få gode tips til at spare på energien – til gavn for både klima og pengepung

Slagelse Kommune, Energitjek Slagelse og SparEnergi inviterer dig til et inspirationsmøde for (især) sommerhusejere torsdag 17. oktober kl. 19.00-20.30 med tips til energiforbedringer. Det foregår i Kirke Stillinge Forsamlingshus.

På mødet kan du få gode energisparetips – og svar på dine spørgsmål om fx

  • at anskaffe en varmepumpe? (her er der er desværre ikke tilskud til sommerhuse)
  • at isolere sommerhuset?
  • at anskaffe en ny og mere effektiv brændeovn?

Få masser af tips og inspiration - eller book et gratis energitjek af dit hus

Ved mødet kan du spørge om alt, der kan give dig en lavere energiregning for dit sommerhus – og få booket Energitjek Slagelse til at gennemgå dit hus, hvis du har brug for det.

Du kan med andre ord gå fra mødet med en god timeløn for de tips til besparelser, du kan hente her.

Program for aftenen

19.00-19.10: Velkomst v/ Stefan Katić, Slagelse Kommune

19.10-19.40: Energirådgiver Janek Wismann, Energitjek Slagelse (som er et samarbejde mellem forsyningsselskabet Envafors og Slagelse Kommune): Få et energitjek – kan det betale sig at isolere? Hvordan finder jeg ud af, om mit sommerhus bruger for meget energi?

19.40-20.30: Energirådgiver Amro Haji fra Energistyrelsens rådgivning SparEnergi gennemgår energiforbruget i et sommerhus – og nemme tips til at spare.

Du kan smuglæse på SparEnergis hjemmeside

Tilmeld dig her - det er gratis

Det er gratis at deltage, men husk lige at tilmelde dig mødet, så vi ved, hvor mange vi bliver.

Tilmeld dig/jer inspirationsmødet

Der er kaffe, te og kage undervejs. Håber vi ses – og inviter gerne din nabo med!