Spring til...

Slagelse Kommune og HJM Recycling A/S indgår forlig

Tilbage i 2019 nedlagde Slagelse Kommune et forbud efter planlovens § 14 overfor HJM Recycling A/S, der ønskede at opføre en 10 meter høj støjmur på Korsør Havn. Dette førte til et retsligt efterspil, som nu har fundet sin afslutning ved, at de to parter har indgået forlig.

Det indgåede forlig betyder, at HJM Recycling A/S trækker de to retssager mod kommunen tilbage. Parterne er enige om, at ingen af dem skal betale sagsomkostninger til den anden part i forbindelse med de nu afsluttede retssager.

På kommunens vegne er jeg tilfreds med sagens udfald og at der nu er sat et punktum i sagen, udtaler Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune.

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger, så kontakt:

  • Borgmester Knud Vincents
    Tlf. 20 45 97 98