Vi klipper vejrabatter fra maj og juni

Fra september til slutningen af november klipper vi de resterende rabatter langs kommunens veje.
Vigtigt for grundejere
Inden klipningen begynder, er det vigtigt, at du som grundejer ud til en kommunal vej udbedrer eventuelle skader påført rabatten i vinterens løb.
Husk at sørge for
- at vandstophaner, brønde og skelpæle er synlige
- at rabatterne er ryddet for sten og andre genstande, der kan gøre skade på græsslåmaskinen
Ejere af genstande i vejrabatter holdes ansvarlige for eventuelle skader på klippeudstyr.
Langs frøgræsmarker slås rabatten i fuld bredde efter anmodning fra frøavlere
Som lodsejer med frøgræsmarker eller udlægsmarker langs kommunes veje kan du anmode om slåning ud over det ene skår, der slås ordinært. Vi slår til skel på den modsatte side af vejen og 50 meter før og efter marken. Der slås i en afstand af minimum 20 cm fra træer for at undgå barkskader.
Den ekstra slåning udfører vi uden beregning.
Hvis du ønsker slåning af vejrabatten
- Tegn frø-/udlægningsmarkerne ind på et markkort, der tydeligt angiver, hvilke rabatstrækninger du ønsker slået
- Skriv navn, e-mailadresse og telefonnummer på kortet
- Send det til entrp@slagelse.dk – skriv ”Frøgræs 2025” i emnefeltet.
- Vi skal modtage det senest fredag 25. april 2025
Biodiversitet
Med afsæt i Slagelse Kommunes Bæredygtighedsstrategi arbejder vi med at give mere plads til naturen i plejen af de kommunale arealer og dermed også en målrettet indsats i vejkanterne.
Du vil derfor opleve rabatstrækninger, der er slået i sektioner (slået/ikke slået), og strækninger hvor græsset er slået i bund og afklippet fjernet. Dette er med til at skabe bedre vilkår for vejkanternes flora og fauna.
Vi har opsat ”Vildere natur – Rigere Liv”-skilte ved de strækninger, hvor vi slår for biodiversitet.
Se også denne lille film om hvorfor vi slår rabatter
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til rabatslåningen, er du velkommen til at kontakte
- Driftsplanlægger Thomas Eglin
thegl@slagelse.dk
Tlf. 21 63 93 07