Spring til...

Dine muligheder når du arbejder hos os

Overvejer du at søge job i Slagelse Kommune? Her kan du læse om kommunen som arbejdsplads
Slagelse Kommune er kommunens største arbejdsplads. Vi er over 7.000 medarbejdere inden for et bredt felt af arbejdspladser. Her er alt fra jurister til pædagoger og bibliotekarer.

Vi har løbende brug for nye medarbejdere som dig til de mange opgaver, vi løser i kommunen. Når du arbejder i Slagelse Kommune, vælger du et arbejde, hvor du har stor betydning for andre menneskers liv. Det er det, vi brænder for.

Ledige job

Alle ledige job hos Slagelse Kommune er samlet ét sted. Uanset om du søger job som pædagog, lærer, tandplejer, livredder, kontormedarbejder, jurist, socialrådgiver eller noget helt andet.

En stor arbejdsplads - få overblikket

Slagelse Kommune er en stor arbejdsplads med mange centre, afdelinger og institutioner. Få overblikket her

Se organisationsdiagram

Få overblik over centre og afdelinger

Personalepolitik

Vores personalepolitik er med til at fremme din arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø. Den er baseret på de værdier, som vi ønsker at identificere os med, og skal være til glæde for både medarbejdere, borgere, politikere og erhvervsliv. 

Arbejdsglæde, robusthed og kvalitet er nogle af de temaer, du kan læse mere om i vores personalepolitik.

Se vores personalepolitik

Samarbejdsudvalget HovedMED 

HovedMED er vores øverste samarbejdsudvalg, som også har ansvaret for personalepolitikken og for arbejdet med arbejdsmiljø. 

MED-aftalens formål er, at du som medarbejder sikres medindflydelse og medbestemmelse på arbejdsforhold, personaleforhold, samarbejdsforhold og arbejdsmiljøforhold i det daglige arbejde. 

Du kan læse mere i vores MED-aftale. 

MED-aftale i Slagelse Kommune

Gratis personaleforening

Som ansat er du automatisk medlem af vores personaleforening – helt gratis. 

Du kan få del i de mange gode tilbud, foredrag, udflugter og arrangementer, som styrker det sociale samvær på tværs af hele kommunen. 

Skriv til personaleforeningen

Dine fordele som medlem af personaleforeningen

Som borger

I Slagelse Kommune kan du få det hele - uddannelser, kyst, god infrastruktur og tre købstæder og mange skønne landsbyer. 

Du bliver en del af Danmarks 16. største kommune med

  • lidt over 79.000 indbyggere (kilde: Danmarks Statistik)
  • indbyggere fordelt på knap 34.000, som er bosat i Slagelse, ca. 14.000 i Korsør samt ca. 6.000 i Skælskør
  • en række mindre byer og landdistrikter.

Se hvad vi ellers kan tilbyde dig, når du bor i kommunen

Fakta om din måske nye arbejdsplads

  • Gennemsnitsalderen for en medarbejder i Slagelse Kommune er 43 år i 2022
  • Ud af vores 7.000 medarbejdere er 78% kvinder og 22% er mænd 
  • Vi har mange tværgående kurser, uddannelser, fyraftensmøder, workshops m.m. for medarbejderne.