Designguide for Slagelse Kommune
Logo
Ved kommunesammenlægningen valgte den nye kommune at udarbejde et nyt logo. Logoet er det vigtigste visuelle symbol for og på kommunen. Logoet anvendes overalt i kommunes kommunikation og binder alle kommunikationsaktiviteter sammen.
Baggrund for logoet
Design og logo er godkendt af Sammenlægningsudvalget den 1. november 2006. Logoet er udformet af Bysted A/S.
Storebæltsbroen er valgt som symbol for Slagelse Kommune, fordi broen signalerer sammenhæng, dynamik og energi i balance med den omkringliggende natur. Broen er symbol på en fremtidsorienteret kommune med høje ambitioner, som sætter mennesket og teknologiske formåen i centrum.
Storebæltsbroen er et vartegn, der sikrer, at alle ved, hvor Slagelse er fysisk placeret, nemlig i midten af Danmark.
Brug af Slagelse Kommunes logo
Vores logo er registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Det betyder, at det ikke er til fri afbenyttelse af andre end Slagelse Kommune.
Beskyttelsen indebærer, at uretmæssig brug af de registrerede elementer kan retsforfølges.
Logoet må aldrig "skilles ad", skævvrides eller ændre proportioner. Logoet er et hele, der består både af broen og teksten.
Se forklaring til brug af logo
Ansøg om særlig tilladelse til at bruge logoet
Hvis du på vegne af en forening, virksomhed mv. er interesseret i at benytte Slagelse Kommunes logo, skal du kontakte Kommunikation på:
Så vil vi vurdere din sag og vende tilbage.
I ansøgningen skal du begrunde, hvorfor du ønsker at bruge logoet og beskrive, hvordan logoet ønskes anvendt - herunder om det er til en folder, plakat, pjece, hjemmeside og lignende.
Logoet er udviklet i 3 forskellige farvevarianter for at tilgodese anvendelsen på diverse baggrundsfarver.
Den ideelle gengivelse af logoet er positiv på hvid baggrund. Sådan optræder det på hele papirlinjen og på diverse publikationer.
Hvilken version skal der bruges?
Der er tre grundversioner af logoet: En positiv (farvet), en negativ (hvid) og en sort. Alle er designet til trykt og printet materiale og elektronisk brug.
Positiv udgave (farvet)
Det positive (farvede) logo bruges på lyse baggrunde eller billeder.
I positiv udgave optræder broen altid i:
- Pantone: PMS 261
- CMYK: C:70 M:100 Y:0 K:40
og skriften
- Pantone: PMS 427
- CMYK: C:0 M:0 Y:0 K:70
Hvis baggrunden bliver så mørk, at det positive logos navnetræk ikke fremstår tydeligt længere, skal du skifte til den negative udgave af logoet.
Negativ udgave (hvid)
Den negative (hvide) udgave af logoet skal bruges på mørke baggrunde eller billeder.
I negativ udgave skal logoet fremtræde hvidt på enten lilla farveflade eller mørk baggrund eller billede. Vær her opmærksom på, at et område omkring logoet, svarende til frizonen, er ensartet i farve eller mønster.
Sort
Den sorte version anvendes i brevskabeloner, sort/hvid annoncer og på printede publikationer, hvor der ikke anvendes farver.
Minimumsstørrelse
Anbefalet minimumsstørrelse for logoet er 10 mm.
Frizone
For at sikre at logoet altid gengives klart og tydeligt, er der defineret en frizone omkring logoet. Den skal sikre, at grafiske elementer, billeder eller tekst ikke står for tæt på logoet.
Frizonen er defineret ved symbolets bredde og højde. Frizonen er herunder vist som en grå ramme omkring logoet.
Elementer og retningslinjer i designguiden
Farver er en vigtig del af Slagelse Kommunes designlinje og visuelle identitet. Farver skaber udfoldelsesmuligheder, fremhæver og adskiller kommunen og dens budskaber fra andre og er i høj grad medvirkende til at gøre kommunens visuelle identitet let genkendelig.
Indenfor nedenstående retningslinjer farvepaletten frit bruges.
Primære farver
De primære farver anvendes altid til logoet. Nedenfor er de forskellige farveværdier og -referencer defineret, og det er angivet, hvad de anvendes til.
Lilla
- CMYK 70-100-0-40
- PMS 261
- RGB 70-0-90
- 3M Scotchal 100-265
- RAL 4004
- NCS S 5040-R40B
Grå
- CMYK 0-0-0-70
- PMS 424
- RGB 105-105-105
- 3M Scotchal 100-818
- RAL 7037
- NCS S 6000-N
Sekundære farver
De sekundære farver anvendes udover de primære farver, fx til grafik og farveflader på tryksager.
Rød
- CMYK 0-100-100-15
- PMS 186
- RGB 175-0-12
Grøn
- CMYK 50-0-100-15
- PMS 390
- RGB 146-170-38
Oliven
- CMYK 11-0-25-20
- PMS 5797
- RGB 201-205-177
Orange
- CMYK 0-50-100-0
- PMS 7411
- RGB 217-140-0
Blå
- CMYK 80-0-0-15
- PMS 299
- RGB 88-161-219
Lyseblå
- CMYK 40-0-0-10
- PMS 291
- RGB 165-202-229
Himmelblå
- CMYK 15-0-0-30
- PMS 5435
- RGB 175-186-196
Farvesystemer
CMYK er generelt den mest anvendte, og den bruges, når man skal trykke i mere end 2 farver, og når man skal trykke billeder. Fx publikationer, plakater og annoncer.
Pantone (forkortet PMS) bruger man typisk, når man skal trykke i mindre end 3 farver. Fx brevpapir, skilte og merchandise.
RGB er et farvesystem, som kun passer til skærmbrug. RGB-farver anvendes kun til elektroniske medier som fx intranet, PowerPoint, storskærm og nyhedsbrev.
Pylonerne og brovejen i symbolet danner de skæve vinkler, der inspirerer til det grafiske element.
Det grafiske element anvendes bl.a. som billedfelt og til beskæring af billeder.
Derudover bruges det som dekorativt element eller til inddeling af forsiden på fx brochurer og publikationer.
Typografien er en vital del af Slagelse Kommunes visuelle identitet, og det er derfor vigtigt, at den anvendes konsekvent. Apex Sans og Verdana er Slagelse Kommunes skrifttyper.
Til printede og elektroniske medier som fx breve, notater, referater, PowerPoint-præsentationer og printede publikationer bruger vi Verdana.
Til trykte medier som fx brochurer, publikationer, annoncer, skilte og bannere bruger vi Apex Sans.
Der er frie udfoldelsesmuligheder til publikationslayout. Der er dog defineret grundregler omkring placering af logo og det grafiske element.
På publikationer mv. der håndteres og printes inhouse, bruges skriften Verdana. Internt producerede publikationer kan være rapporter, analyser mv.
Forsider
Både det grafiske element og billeder kan benyttes på forsiden af publikationen.
Indersider
Sider i publikationer kan indeholde det grafiske element i forskellige lag.
Se eksempler på indersider med grafisk element og farver fra farvepaletten
Bagsider
Der gælder de samme regler for bagsiden af publikation som for forsiden bortset fra, at der ikke er mulighed for at benytte det grafiske element her.
InDesign-skabeloner
Inventar samt naturfoldere og skilte på kommunens naturarealer har eget udseende og layout, som lægger sig op af den overordnede designlinje for kommunen.
Det er meget vigtigt, at reglerne i designlinjen overholdes, så der skabes entydighed og genkendelighed.
Formålet er
- at styrke brandingen af Slagelse Kommune gennem kommunens naturarealer
- at få skabt en rød tråd i naturoplevelsen i Slagelse Kommune, som samtidig styrker genkendeligheden og skaber en bedre oplevelse for borgere og turister
Grafisk designmanual
Se hele designmanualen for den grafiske del (pdf)
Foldere om naturområder
Findes i to udgaver som 3-fløjet og 4-fløjet.
Skilte i naturområder
Findes i størrelsen A1 og A3 i tre varianter. Se i designmanualen hvornår og til hvilket formål hver skiltetype bruges.
InDesign-skabeloner
Fysisk naturinventar
Affaldsbeholdere, borde og bænke, pæle til skilte og piktogrammer samt bagplader til skilte er omfattet af designmanualen for fysisk naturinventar.