Digitalisering
Vi gør kommunen digital og hjælper vores kollegaer
Den hjemmeside du lige nu besøger, passer vi på, og vi medvirker til, at du fx kan bruge vores selvbetjeningsløsninger, skrive Digital Post og at du kan få MitID i Borgerservice.
Mange af vores kollegaer bruger i større eller mindre omfang, it i deres arbejde. Vi hjælper dem bl.a. med it-udstyr, adgang til systemer, it-sikkerhed, rådgivning og sikre, at serverne kører.
Find hjælp til it
Kom til uformelle IT-caféer på biblioteket.
På caféerne, kan du stille spørgsmål om alt fra mappestruktur på computeren til Twitter på din mobil eller tablet. Du kan også finde hjælp til din digitale postkasse eller få vist, hvor du finder det trådløse netværk på computeren.
Der er ingen tilmelding til caféerne. Dog vil være perioder, hvor it-caféerne ikke afholdes - f.eks. i sommerferien. Så forhør dig for en sikkerheds skyld, inden du kommer.
Quiz og test dig selv, om du er sikker digital
Er du på sociale medier, spiller online spil eller handler du på nettet? Så kan du teste og quizze dig til gode råd, om svindel og digitale fælder.
Du kan også finde værktøjer til at lave gode og sikre kodeord - og fif til, hvordan du husker dem.
Har du virksomhed, kan du finde cases om cyberangreb og hvordan digital sikkerhed også er til din fordel.
Få hjælp til en mere sikker digital hverdag - hos sikkerdigital.dk
Husk, at når du skriver til det offentlige med dine personlige oplysninger som fx cpr-nr. - så gør det sikkert med Digital Post. En Gmail, Yahoo, Hotmail eller lignende e-mailkonto, kan nemlig ikke sende det sikkert.Et digitalt tip fra os i Digitalisering
Digitale kort
Mange af de kort du finder her på hjemmesiden, har vi bygget. Det kan fx være kort over daginstitutioner, skoler, vandløb og hvor du kan stå på skøjter - når vejret ellers er til det.
Kortene hjælper både dig og vores kollegaer, med at få overblik over den geografiske udbredelse af et bestemt tema.
Lær mere om vores digitale kort og oplev kommunen fra en anden vinkel