Plads til Det gode liv

Plads til det gode liv - Flyt mod Storebælt
Slagelse Kommune er en del af Greater Copenhagen og her er der plads til kæmpe store armbevægelser. Vi har landets uofficielt bedste kebab, beigefarvede kaffelader og så har vi plads – faktisk rigtig meget plads!
Købstæderne Slagelse, Skælskør og Korsør giver dig det bedste fra storbyen og det dejligste fra landet – Såmænd bare forbindelsen til det rigtig gode liv.
Uden at prale er vi Danmarks 16. største kommune (Hva’behar?), vi har gigantiske legepladser, masser af havn, strand og skov, mere end 8.000 motiverede studerende, et sejt tech- og iværksættermiljø og fede arbejdspladser.
Hvis du går og drømmer om at hive teltpløkkerne op og flytte væk fra dine vante rammer, så er du kommet til det helt rigtige sted – for vi er netop i gang med at forme verdens fedeste sted med masser af liv, natur, kultur og plads til dig!