Hjælp til unge uden uddannelse eller job
For unge mellem 7. klasses alder og 29 år
Ungeenheden hjælper dig med at komme i uddannelse eller arbejde, og støtter dig i at leve et selvstændigt liv.
Du finder mange forskellige fagligheder i Ungeenheden som arbejder tæt sammen for at hjælpe dig godt videre.
Om uddannelse
Er du ung og skal have hjælp til at finde ud af, hvordan du kommer i gang med en ungdomsuddannelse? Eller overvejer du at droppe ud af en ungdomsuddannelse? Eller er du forælder og er i tvivl på dit barns vegne?
Kontakt Ungeenheden som kan hjælpe dig med:
- vejledning om krav og muligheder i forhold til forskellige uddannelser
- brobygningsforløb til ungdomsuddannelser og praktikforløb, så du kan blive mere afklaret
- skabe kontakt til at få mentorstøtte, lektiehjælps- / rollemodelordninger
- hjælp til SPS-støtte, hvis du f. eks. er ordblind eller har brug for støtte for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse
- målgruppevurdere dig i forhold til Forberedende Grunduddannelse (FGU) og Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU)
- at arbejde med din personlige og sociale udvikling, så du bliver klar til at vælge en ungdomsuddannelse
Uddannelsesguiden
Find oplysninger om ungdomsuddannelser og videregående uddannelser på
Mange uddannelser at vælge imellem
Se nogle af de mange muligheder for uddannelser i Slagelse Kommune. Uddannelser på forskellige niveauer og med et hav af faglige retninger.
Du kan tage en spændende 10. klasse, mange typer ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, uddannelse i forsvaret, højskole, PhD eller kunstneriske uddannelser.
Ungdomsuddannelse
Har du brug for vejledning om uddannelse og har du ikke gennemført en ungdomsuddannelse, så har du mulighed for at se, hvem der er din uddannelsesvejleder på
Har du gennemført en ungdomsuddannelse?
og har du brug for vejledning om uddannelse, skal du kontakte
- Studievalg Danmark
- tlf. 33 33 20 00
Stu er en individuelt tilrettelagt treårig ungdomsuddannelse for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre andre ungdomsuddannelser.
Stu kan tidligst tilbydes efter afslutning af 9. kl. og skal påbegyndes inden man fylder 25 år.
Stu er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet, men skal give den unge kompetencer til et så aktivt og selvstændigt voksenliv som muligt
Er du i målgruppen til en stu?
Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der i første omgang skal vurdere, om du er i målgruppen til stu, eller om andre uddannelsestilbud kunne være bedre for dig.
Hvis UU-vejlederen vurderer, at en stu er en god løsning for dig, skal der udarbejdes en stu-indstilling til stu-visitationsudvalget.
UU-vejleder vil holde møde med dig, for at lære dig bedre at kende – dette for at kunne beskrive dig så udførligt som muligt.
Der vil blive indhentet relevante papirer – eks. fra din tidligere skole eller PPR – og disse papirer vil blive vedlagt som dokumentation til stu-indstillingen.
Om uddannelseshjælp/kontanthjælp
For at søge om uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal du være fyldt 18 år, eller du forsørger et barn.
Du skal:
- Udfylde ansøgning om hjælp til forsørgelse digitalt via borger.dk. Du skal udfylde ansøgningen på din 1. ledighedsdag.
Hvis du er berettiget til at modtage hjælp til forsørgelse, vil du først være berettiget fra den dag din ansøgning er sendt, og når du har været fremmødt til samtale - se punkt 4 - Melde dig ledig på jobnet på 1. ledighedsdag
- Udfylde samtaleskemaet som du finder i selvbetjeningsboksen
- Når du har søgt digitalt, skal du sørge for at holde øje med din digitale postkasse, da du vil blive indkaldt til en samtale
Inden du melder dig ledig og/eller søger om en indsats fra Ungeenheden
Læs først nedenstående vigtige information om reglerne samt om hvad du videre skal gøre.
For at modtage uddannelseshjælp skal du være opmærksom på, at du skal:
stå til rådighed for job og/eller uddannelse eller en indsats rettet mod uddannelse
ansøge om ydelse på (der søges med MitID)
oprette dig som ledig inden for 7 dage på
opholde dig i Slagelse Kommune.
Du er muligvis ikke berettiget til uddannelseshjælp hvis du:
- Har en erhvervskompetencegivende uddannelse[1] eksempelvis EUD, TAMU, KUU og EGU
- Er blevet student fra STX, HF, HTX, HHX, IB og har søgt eller forventer at søge optagelse på en uddannelse med start efter sommerferien. Dette gælder også selvom du ikke modtager SU
- Har afsluttet et EUD-grundforløb og søger om elevplads, praktikplads eller læreplads
(For de to ovenstående punkter gælder særlige undtagelser hvis du er enlig forsøger[2] - Er mellem to uddannelser f. eks. har gennemført 9. eller 10. klasse og påtænker at skulle starte anden uddannelse efter sommerferien
- Har formue og/eller aktiver som f.eks. bil, aktier eller lign. (+10.000 kr. for enlige; +20.000 kr. for ægtepar)
Hvis ikke du har fundet en elev, lære- eller praktikplads to måneder efter afslutningen af et EUD grundforløb, eller hvis du ikke bliver optaget på en videregående uddannelse, kan du efterfølgende søge om uddannelseshjælp
For at gemme kontoudtog med kontonummer i PDF, skal du gøre følgende:
- Gå ind på netbank
- Vælg konto
- Vælg perioden
I nogle banker kan man vælge periode - 3 måneder, andre skal man trække en markør, så den dækker fra i dag og 3 måneder tilbage. - Tryk hent - dette gør at hele perioden bliver synlig
- Vælg udskriv eller print
- Under valg af printer skal vælges "print til PDF" eller "print to PDF"
- Du skal nu vælge, hvor du vil gemme filen. Du rådes til at vælge dit skrivebord, da den vil være nem at finde derfra
- Tjek om kontoen ser rigtig ud og dækker hele perioden
- Du kan nu sende dit kontoudtog for perioden
Ydelsesrådgiverne har telefontid mellem kl. 9.00 og 11.00 hver dag.
Du kan ringe til dem på Slagelse Kommunes hovednummer tlf. 58 57 36 00 og bede om at tale med en af ydelsesrådgiverne i Ungeenheden.
Oftest stillede spørgsmål
Hvordan gemmer man kontoudtog i PDF med kontonummer?
For at gemme kontoudtog med kontonummer i PDF, skal du gøre følgende:
- Gå ind på netbank
- Vælg konto
- Vælg perioden
I nogle banker kan man vælge periode - 3 måneder, andre skal man trække en markør, så den dækker fra i dag og 3 måneder tilbage. - Tryk hent - dette gør at hele perioden bliver synlig
- Vælg udskriv eller print
- Under valg af printer skal vælges "print til PDF" eller "print to PDF"
- Du skal nu vælge, hvor du vil gemme filen. Du rådes til at vælge dit skrivebord, da den vil være nem at finde derfra
- Tjek om kontoen ser rigtig ud og dækker hele perioden
- Du kan nu sende dit kontoudtog for perioden
Hvordan søger jeg uddannelseshjælp?
Det gør du digitalt ved at udfylde ansøgningsskemaet på
Book selv din samtale om uddannelses- og kontanthjælp i Ungeenheden
De fleste har selv mulighed for at booke samtaler med deres koordinerende sagsbehandler fra ”Min side” på
Er du i tvivl, om du selv kan booke en tid til samtale hos din koordinerende sagsbehandler, så kan du tjekke det ved at følge denne vejledning
Hvordan booker jeg et møde med min koordinerende sagsbehandler
Du kan se hvordan, du selv kan booke et møde - se vejledningen
Hvis din koordinerende sagsbehandler har givet dig en frist for afholdelse af møde, skal du i stedet for se vejledningen om
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du kontakte din koordinerende sagsbehandler eller Jobnet support.
Det er vigtigt, at du giver Ungeenheden besked om, at du er syg. Det kan du med fordel gøre på
Du finder også vejledningen på
Andet i Ungeenheden
Hvis du bor i Slagelse kommune og er under 30 år er det muligt, gennem Ungeenheden, at komme i kontakt med teamet af uddannelsespsykologer. Uddannelsespsykologerne understøtter trivsel og læring og har fokus på gennemførsel eller opstart af uddannelse eller arbejde.
Der tages derfor naturligt udgangspunkt i det, som du oplever kan være svært, og som står i vejen for at kunne gennemføre eller opstarte en uddannelse eller job så godt som muligt, samt få det bedre og have en velfungerende hverdag.
Kontakt til uddannelsespsykologerne:
Du kan sammen med din vejleder eller sagsbehandler lave en henvisning til uddannelsespsykologerne, som derefter vurderer om der skal opstartes et samtaleforløb eller gruppeforløb, eller om der er anden hjælp i kommunen eller regionen, som vil være til bedst gavn for dig.
Derudover er der også en telefonrådgivning som du selv kan bruge, eller som din vejleder, mentor eller sagsbehandler kan ringe til.
Telefonrådgivning
- Mandag kl. 8:00 - 10:00
- Tirsdag kl. 8:00 - 10:00
- Torsdag kl. 8:00 - 10:00
- Fredag kl. 8:00 - 10:00
Telefonnummer: 41 33 47 33
Du har mulighed for at være anonym, når du ringer til uddannelsespsykologerne.
Har du svært ved at læse, kan uddannelsesvejlederne henvise dig til en test.
Er du på uddannelseshjælp, kan din koordinerende sagsbehandler også henvise dig til en test.
Ring til Ungeenheden på tlf. 58 57 33 00 for yderligere kontaktinformation.
Et positivt fællesskab for unge
I Ungecaféen har du mulighed for at få:
- Studiestøtte
til de udfordringer der kan opstå, når du er i gang med en uddannelse - Lektiecafé
Du er velkommen til at tage dine lektier med i caféen. Måske vil det være rart at sidde sammen med andre unge, som også skal færdiggøre deres lektier - Åben rådgivning
Hver 2. onsdag i lige uger kl. 14.30 til kl. 16.00 tilbyder vi åben anonym rådgivning. Her får du råd, vejledning, sparring og hjælp til forskellige ting, som du kan have brug for. Enkelte gange kan vi ikke hjælpe, men så guider vi dig videre til nogen som kan
I caféens åbningstid, har du mulighed for at mødes med en af os, som fortæller dig, hvad vi kan tilbyde netop dig. Du er velkommen til at tage en person med fra dit netværk, hvis du har brug for at I er 2 til det første møde.
Sted og tid
Ungecaféen
Svendsgade 102
4200 Slagelse
Åbent hver onsdag fra kl. 14.30 - 20.00
Følg os på Instagram
@CONNECT-UNGECAFE
Her vil du kunne følge med i aktiviteter og caféens åbningstider
Har du lyst til at høre mere?
Kontakt os på:
- mail: connect@slagelse.dk
Har du brug for råd og vejledning i forbindelse med job og uddannelse eller hjælp i form af rådgivning i forhold til at finde ud af, om du er berettiget til støtte?
Så kan du kontakte os, så sørger vi for, at der er en der kontakter dig indenfor 24 timer (dog gælder de 24 timer ikke i weekenden, helligdage og lukkedage).
Du finder vores kontaktoplysninger her på siden.
Selvbetjening
Hvem er Ungeenheden?
Ungeenheden hjælper og vejleder unge med at komme i uddannelse og beskæftigelse.
Vi er ca. 70 medarbejdere med forskellige fagligheder som arbejder tæt sammen for at løfte Slagelse Kommunes Kommunale Ungeindsats og hjælpe de unge godt videre.
Vi har base på Bredahlsgade 3C, men vi er meget opmærksomme på at være til stede, hvor de unge er.
Vi har f. eks. fast tilstedeværelse i bydelsindsatserne under Helhedsplanen, på ungdomsinstitutionerne, på FGU, på grundskolerne osv.
Vi arbejder tæt sammen med andre forvaltninger i kommunen, grundskolerne, KPE, rusmiddelcentret, uddannelsesinstitutioner, FGU, virksomheder, foreninger og andre aktører.