Ledig - hvad nu?
Se hvilke muligheder og rettigheder du har som ledig - og hvilke krav der stilles til dig
Det er vigtigt, at du melder dig ledig den første dag, du er ledig. Først når du har meldt dig ledig, har du ret til at søge om at få dagpenge eller kontanthjælp.
Er du medlem af en A-kasse?
Hvis du er medlem af en A-kasse, skal du melde dig ledig på Jobnet.
Kontanthjælp
Hvis du vil søge kontanthjælp, kan du på siden om kontanthjælp læse mere om, hvordan du søger.
Hvad er Jobnet?
Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet.
Hvad kan du bruge Jobnet til?
På Jobnet kan du finde informationer om jobsøgning, uddannelse og om at søge nye medarbejdere. Du kan også bruge vores jobbank og vores CV-bank til finde nye medarbejdere eller til at finde et nyt job. Hvis du har brug for regionale informationer, finder du dem på jobcentrenes egne informationssider på Jobnet.
Jobnet er for dig, der:
- Søger job
- Er blevet ledig
- Er sygemeldt
- Søger fleksjob