Ejer du en udlejningsbolig opført for over 40 år siden?
Ejer du en udlejningsbolig opført for mere end 40 år siden, der ikke har været udlejet i 6 måneder eller mere, skal du melde den ind til os - inden du lejer den ud igen
Meld ind senest 30 dage før lejekontrakt med ny lejer
Du skal melde ind til os, hvis
- du er ejer af udlejningsboligen
- boligen er opført for mere end 40 år siden
- boligen har ikke været udlejet i 6 måneder efter ophør af sidste lejekontrakt
Baggrunden er, at Folketinget i 2022 vedtog en lov, som skal sikre, at private lejeboliger er sundhedsmæssigt og bygningsmæssigt egnede til at bo i. Loven giver kommunerne mulighed for at kontrollere, at lejeboliger lever op til lovkravene.
Hvad sker der, efter du har meldt din lejebolig ind?
Vi giver dig hurtigst muligt besked om, hvorvidt vi har behov for at besigtige boligen. Der kan gå op til 15 dage, inden du hører fra os.
Du vil modtage besked om en af 4 beslutninger
- Din udlejning godkendes på baggrund af dine oplysninger
- Supplerende oplysninger er nødvendige
- Indledende besigtigelse er nødvendig på baggrund af dine oplysninger
- Varsling om besigtigelse iht. kapitel 9 i byfornyelsesloven på baggrund af dine oplysninger
Derudover vil vi bl.a. krydstjekke dato for indgåelse af lejekontrakt med dato for seneste fraflytning via CPR-registret.
Undlader du som ejer at melde om en påtænkt udlejning, eller tillader du en lejer at flytte ind inden det meldte tidspunkt, kan vi genhuse lejeren helt eller delvist for din regning, hvis ejendommen kondemneres som følge af vores besigtigelse.
Hvad er kommunens rolle og pligt?
- Indbringe sager om væsentlige mangler af vedligeholdelse for huslejenævnet
- Foretage kondemnering, hvis boligen vil være forbundet med sundhedsfare eller brandfare at bo i
- Om nødvendigt genhuse en eventuel lejer på ejer af lejeboligens regning, hvis ejeren har undladt at melde sin bolig ind