Overvejer du at kystbeskytte din bolig?
Påvirker oversvømmelser og kysterosion dig og din bolig, kan du få behov for at etablere kystbeskyttelse på din grund, evt. sammen med dine naboer
Hvad er kystbeskyttelse?
Kystbeskyttelse er en fællesbetegnelse for alle permanente tiltag, der kan forebygge erosion eller oversvømmelse. Ofte vil du bruge en kombination af flere metoder, når du skal lave et anlæg til kystbeskyttelse.
Fx kan det være:
- høfder
- bølgebrydere
- skråningsbeskyttelse
- udlægning af sten
- diger
- sandfodring
- højvandsmure
Se eksempler på kystbeskyttelse
Du skal søge om tilladelse til kystbeskyttelse
Som grundejer har du selv ansvar for at kystbeskytte din ejendom mod oversvømmelse og erosion. Før du gør det, skal du søge om tilladelse.
- Du skal søge tilladelse til at etablere kystbeskyttelse
- Du skal søge tilladelse til at forstærke eller retablere eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
Du skal som udgangspunkt selv betale for at kystbeskytte din grund.
Søg fælles kystbeskyttelse med dine naboer
Er I flere grundejere, kan I sende en samlet ansøgning. Da erosion og oversvømmelse ofte påvirker flere grunde, er det en god måde at tilgodese flere grundejere og samtidig dele udgifterne.
Din tilladelse forudsætter, at der er et behov. Det vil sige, at kystbeskyttelsen skal mindske risiko for oversvømmelse eller erosion af mennesker og ejendomme
Vi vurderer din ansøgning i forhold til kystbeskyttelsesloven
- Behovet for kystbeskyttelse
- Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af lovens Kapitel 1a
- Kystbeskyttelsens tekniske, natur- og miljømæssige kvalitet
- Om adgang til og langs kysten bliver påvirket
- Om naboejendomme bliver påvirket
- En række andre forhold