Kommer der fjernvarme i mit lokalområde?
Her forventes fjernvarme - eller individuel varmeforsyning
På kortet herunder kan du søge din adresse frem fra feltet øverst til højre i kortet.
Kortet viser kun de områder, som Slagelse Kommune pr. 30. oktober 2023 har udlagt til fjernvarme på sigt (grøn) eller til individuel varmeforsyning (lilla).
At et område er ”udlagt til fjernvarme”, betyder, at kommunen finder området velegnet til fjernvarme – det betyder ikke, at der er planlagt et bindende, konkret fjernvarmeprojekt for området.
Skælskør, Vemmelev, Forlev og Sørbymagle
I disse områder arbejder vi på at få etableret fjernvarme. Se status på de enkelte områder længere nede på siden.
Halsskov, Musholm, Svenstrup, Slots Bjergby og Slagelse Nordøst
I disse områder arbejder vi på at få etableret fjernvarme omkring 2029/30. Et yderområde af Svenstrup udlægges dog til individuel opvarmning – dvs. at der ikke kommer fjernvarme.
Har du spørgsmål?
Send dem til os på varme@slagelse.dk
Se status for dit lokalområde
Hvis dit område ikke er udlagt til fjernvarme, så betyder det, at du i stedet skal satse på en individuel varmeløsning som fx en varmepumpe.

Du kan eventuelt søge tilskud fra varmepumpepuljen
Statens varmepumpepulje forventes at genåbne i foråret 2025.
Du kan få optil 27.000 kr. i tilskud til en varmepumpe, hvis du bor i et område, hvor der ikke er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

Du kan få håndværkerfradrag til fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere
Hvert år frem til 2027 kan du trække en del af arbejdslønnen fra i SKAT for flere håndværksydelser, der kan energioptimere din bolig. Det gælder også installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere.
Du kan kun få fradrag for arbejdslønnen - ikke for materialer.