Priser og udgifter til kloak og spildevand
Udgifter til spildevand
Er du ejer af ejendommen, skal du selv betale alle udgifter for at skille regnvand fra spildevand inde på egen grund, fx:
- udgifter til gravearbejde
- etablering af en regnvandsledning
Spørg en autoriseret kloakmester om pris
Du har mulighed for dispensation for anlægsarbejder, der koster mere end 70.000 kr.
Læs om mulighed for dispensation i administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser
Når du bygger nyt, bygger om eller bygger til, har du pligt til at tilslutte din ejendom til kloaknettet, hvis det er muligt. Det tager en autoriseret kloakmester sig af.
Har du allerede en ejendom, og bor du i et område, hvor der er ved at blive etableret nye kloakledninger, vil du modtage et påbud om at tilslutte din ejendom.
I begge situationer skal du betale:
- tilslutningsafgift
Se aktuelle priser hos Envafors
- kloakledninger på din grund frem til skel.
Ejer du ejendommen, skal du selv alle udgifter til at etablere spildevandsanlægget fx:
- udgifter til gravearbejde
- etablering af kloakledninger mv.
Ejer du ejendommen, skal du betaler:
- omkostninger til drift og vedligeholdelse
- eventuelt elforbrug
- spildevandsafgift til staten, hvor du betaler en pris pr. m³ vand bestemt ud fra typen af dit spildevandsanlæg.
Hvis du har modtaget et påbud om at forbedre rensning af dit spildevand, kan du vælge at tegne et frivilligt medlemskab hos forsyningsselskabet Envafors.
Med et frivilligt medlemskab er det Envafors, der etablerer og driver et godkendt spildevandsanlæg på din grund. Dette gælder dog ikke for sommerhuse og erhvervsgrunde.
Du skal selv betale:
- eventuelle eludgifter
- en tilslutningsafgift
- en vandafledningsafgift pr. m3.
Mulighed for hjælp til betalingen
Der kan ydes lån til udgifterne for tilslutning til kollektive anlæg, hvortil der er tilslutningspligt - fx kloak. Udgifterne omfatter tilslutningsbidrag og de relaterede graveudgifter ind til det eksisterende anlæg.
Der ydes ikke lån til etablering eller ændring af installationer til benyttelse af tilslutningen, såsom toiletter og håndvaske mm.
Krav til dig, hvis du søger
Du skal være boligejer og opfylde nedenstående betingelser:
-
Du skal være folkepensionist jf. lov om social pension eller modtage efterløn, delpension eller førtidspension
-
Du skal have fast bopæl i Danmark
-
Du skal som ejer bo i ejendommen
-
Der skal være mulighed for at tinglyse sikkerhed i ejendommen indenfor den seneste offentlige vurdering
-
Ejer du 2 eller flere ejendomme, kan du kun opnå lån til 1 af ejendommene
Hvis du modtager et varsel om påbud om at forbedre rensningen af spildevandet i dit spildevandsanlæg eller at tilslutte din ejendom til kloak, kan du søge kommunen om at få en afdragsordning over 20 år.
Krav til dig, hvis du søger
Grundejerens husstandsindkomst skal være under 321.564 kroner før skat.
Hver persons årsindkomst består af
+ Personlig årsindkomst
+ Årlig kapitalindkomst (kun indtægter)
+ Årlig aktieindkomst over 5.000 kr.
- Årligt fradrag i den personlige indkomst
- Årlig kapitalindkomst (kun renteudgift)
Alle husstandens samlede årsindkomster lægges sammen til hele husstandens årsindkomst.
Tallene er i 2022-niveau.