Vandforsyning
Ved vandafbrydelse skal du kontakte dit vandværk
Se hvilket vandværk din adresse får vand fra
Sådan bruger du kortet
Det er din adresse, der afgør, hvilket selskab du skal kontakte. Indtast adressen i kortets søgefelt og vælg din adresse på listen, så zoomer kortet ind, og adressen er nu markeret på kortet.
Computer: Hold musen over markeringen for at få vist selskabets navn.
Mobiltelefon: Tryk med en finger på markeringen for at få vist selskabets navn.
Kommunale værker
De fleste i Korsør, Skælskør eller Slagelse får vand fra de kommunale vandværker. Envafors leverer ca. 80 % af drikkevandet i kommunen, og de private vandværker leverer ca. 20 %.
- Kommunen er selvforsynende med drikkevand
- Kun få ejendomme langs kommunegrænsen får vand fra vandværker i nabokommuner
- Vandværker i kommunen leverer vand til et mindre antal ejendomme i nabokommuner.
Private vandværker
Får du dit drikkevand fra et privat vandværk, kan du finde kontaktoplysninger på værkets egen hjemmeside, eller du kan kontakte formanden for vandværket. Du finder listen lige herunder.
Private vandværker
Agersø
Bisserup
Bjergby Mark
Boeslunde
Dalmose
Eggeslevmagle
Fårdrup
Gimlinge
Ll. Ebberup-Næsbyskov
Lille Ebberup - Næsbyskov Vandværk
Nordrupvester
Formand Per Kudsk, tlf. 22 28 33 82
Omø
Vandværksbestyrer Allan Rasmussen, tlf. 30 97 91 69
Rosted og omegn
Rude
Stillinge Strand
Sørby-Kirkerup
Vemmelev-Forlev
Ørslev
Private drikkevandsbrønde
Vandforsyning af 1-9 ejendomme
Får du vand fra private drikkevandsbrønde eller drikkevandsboringer - der forsyner mellem 1-9 ejedomme med vand til husholdningsformål - er det dig som ejer, der skal søge for at lave kontrol af drikkevandet.
Hvor ofte skal vandet kontrolleres?
Hvor ofte drikkevandet skal kontrolleres, er politisk vedtaget i vores kommune.
Anlæg der producerer MINDRE end 3.000 m3 vand årligt
-
Vand fra vandforsyningsanlæg, der producerer mindre end 3.000 m3 vand årligt, skal kontrolleres ved en forenklet kontrol minimum hvert 5. år
- Vand fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mere end 3 boliger, skal kontrolleres ved minimum én forenklet kontrol hvert år.
Hvad omfatter en forenklet kontrol?
En forenklet kontrol omfatter:
- Vandets udseende, lugt og ledningsevne
- Indhold af nitrat, fosfor og vandets pH-værdi
-
Indhold af coliforme bakterier, E. Coli bakterier og kim-tal målt ved 22 grader Celcius.
Anlæg der producerer MERE end 3.000 m3 vand årligt
Anlæg, der producerer mere end 3.000 m3 årligt, skal kontrolleres efter retningslinjerne i bekendtgørelse om Vandkvalitet og tilsyn.
Se bekendtgørelsen ved at skrive "Drikkevandsbekendtgørelsen" på den gratis hjemmeside:
Spørgsmål og svar om drikkevand
Ca. 40 - 60 m³ pr. person i husstanden om året, men vandforbrug er meget individuelt. Hold øje med forbruget.
Hårdhedsgrad er et udtryk for, hvor meget kalk der er i vand. Det har betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen.
Du kan på GEUS' hjemmeside se vandets hårdhed i hele Danmark.
Hårdhedsgraden - GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Nej, bestemt ikke. Vandet i vandhanen er af rigtig god kvalitet – ofte bedre end vand på flaske.
Det skyldes luft i vandet. Prøv at fylde et glas med "hvidt" vand. Det vil hurtigt bruse af og blive klart.
Har der været lukket for vandet et sted på ledningen, fx under reparationsarbejde, kan det medføre, at vandet en kort overgang kan være brunligt.
Der ligger ofte lidt okker i bunden af vandledningerne, og noget af dette kan skylles med, når der igen sættes vandtryk på ledningerne. Vandet er ikke sundhedsskadeligt.
Nej, vandet fra vandhanen er grundvand. På vandværket bliver det iltet og løber igennem et sandfilter, hvorved jern og mangan fjernes.
Du kan læse mere om kontrol for pesticider i drikkevand og grundvand under:
Værd at vide om dit drikkevand
Envafors, der er kommunalt ejet, leverer bl.a. vand til Slagelse, Korsør og Skælskør. Herudover er der private vandværker og private distributionsvandværker.
De private vandværker leverer fortrinsvis vand til de mindre byer, en del af landområderne og til et par sommerhusområder.
Envafors leverer ca. 80 % af drikkevandet i kommunen, og de private vandværker leverer ca. 20 %.
- Kommunen er selvforsynende med drikkevand
-
Kun få ejendomme langs kommunegrænsen får vand fra vandværker i nabokommuner
-
Vandværker i Slagelse Kommune leverer vand til et mindre antal ejendomme i nabokommuner
Principskitse over vandets vej fra grundvand til forbruger
Vandværkerne ligger spredt ud over det meste af kommunen, og boringerne, som de indvinder vand fra, er ofte i nærheden af selve vandværket.
I nærheden af kysten er der dog kun ganske få vandværker. Alt drikkevandet til Korsør by bliver fx pumpet op af jorden mere end 5 km fra kysten.
Forsyningsselskab og vandværk
Det er vandværket eller ejeren af en privat drikkevandsbrønd/-boring, der skal sørge for at få lavet kontrol af drikkevandet.
Forsyningen eller vandværket kontrollerer kvaliteten af det drikkevand, de leverer til forbrugerne.
Slagelse Kommune følger løbende analyseresultaterne fra disse kontroller efter retningslinjer fra Miljøministeriet.
Der udføres 7 typer af kontrol. Hvor ofte afhænger af produceret vandmængde i m³ pr. år.
De 7 typer kontrol
- Boringskontrol - kontrol af grundvandet
- Normal kontrol - kontrol på vandværket
- Udvidet kontrol - kontrol på vandværket
- Begrænset kontrol - kontrol i ledningsnet
- Organiske mikro forureninger - kontrol på vandværket
- Uorganiske sporstoffer - kontrol i ledningsnet eller på vandværket
- Forenklet kontrol - kontrol af private vandforsyninger.
Prøverne skal udtages og analyseres af et autoriseret laboratorium.
Hvad analyseres der for?
Miljøstyrelsen har angivet, hvilke stoffer der skal analyseres for. Det er dels stoffer, der siger noget om grundvandets generelle kvalitet og dels om stoffer, der viser, hvor godt vandbehandlingen på vandværket fungerer.
Derudover analyseres der for bakterier, sprøjtemiddelrester og andet, der kan indikere, om vandet er forurenet. Er der kendte forureningskilder omkring indvindingsboringerne, suppleres der med analyse af specifikke stoffer, der kan afsløre, om boringen bliver forurenet.
Generelt viser kvalitetskontrollen, at vandet i Slagelse Kommune er af god kvalitet. Vandkvaliteten offentliggøres en gang om året af vandværket, enten på deres hjemmeside, ved brev eller en husstandsomdelt avis.
Analyseresultater
Private drikkevandsbrønde mv.
Ved private drikkevandsbrønde eller drikkevandsboringer, der forsyner 1 til 9 ejendomme med vand til husholdningsformål, er det ejeren, der skal sørge lave kontrol af drikkevandet.
Hvor ofte drikkevandet skal kontrolleres, er politisk vedtaget i Slagelse Kommune:
-
Vand fra vandforsyningsanlæg, der producerer mindre end 3.000 m³ vand årligt, skal kontrolleres ved en forenklet kontrol minimum hvert 5. år
-
Vand fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mere end 3 boligenheder, skal kontrolleres ved minimum én forenklet kontrol hvert år.
En forenklet kontrol omfatter:
-
Vandets udseende, lugt og ledningsevne
-
Indhold af nitrat, fosfor og vandets pH-værdi
-
Indhold af coliforme bakterier, E. Coli bakterier og kim-tal målt ved 22° C.
-
Anlæg, der producerer mere end 3.000 m³ vand årligt, skal kontrolleres efter retningslinjerne i bekendtgørelse om Vandkvalitet og tilsyn.
Hvis du vil vide mere om vandkvaliteten på det vandværk, du får drikkevand fra, så besøg vandværkets hjemmeside.
Databasen Jupiter
Du kan finde mere uddybende information i Jupiter. Det er en landsdækkende database med data om grundvand, drikkevand, råstof og miljø samt geotekniske data.
Pesticider i drikkevand og grundvand
Både grundvand fra hver enkelt boring og drikkevand til forbrugerne undersøges rutinemæssigt for pesticider.
Hvor ofte vandet undersøges, er afhængig af, hvor meget vand vandværket leverer, og om der tidligere er fundet pesticider i det.
Når der ikke tidligere er fundet pesticider, analyseres vandet med følgende hyppigheder:
-
På mindre eller mellemstore vandværker, analyseres drikkevandet hvert år eller hvert andet år. På de største vandværker undersøges det to gange årligt
-
Grundvand fra boringer undersøges hvert tredje, hvert fjerde eller hver femte år
Hvis der måles indhold af pesticider, indføres der skærpet overvågning for de fundne stoffer. Vandværket skal derfor udtage 2 eller 4 analyser om året afhængig af den målte koncentration.
Grænseværdierne for pesticider gælder for det drikkevand, vandværket leverer til forbrugerne. Der er ingen grænseværdi for indhold i boringer.
Hvis der konstateres pesticider over grænseværdien i en eller flere boringer:
- Vandværket kan blande vand fra forurenede boringer med ikke forurenet vand. Derved kommer koncentrationen af pesticider i drikkevandet til forbrugerne under grænseværdien
- Vandværket kan stoppe med at indvinde vand fra boringer med højt indhold af pesticider, hvis der kan indvindes tilstrækkeligt med vand fra andre boringer.
Vandværket skal blot sikre, at det vand forbrugerne modtager, overholder grænseværdierne.
For de fleste pesticider gælder en højst tilladelig grænseværdi på 0,1 mikrogram/liter. Det svarer til, at man tilsætter et gram pesticid til et bassin, som har et grundareal på 10.000 kvadratmeter (1 hektar) og en højde på 1 m, og fylder det op med vand.
DRIKKEVAND - målinger af indhold af pesticider
Se status for indhold af pesticider i drikkevandet på et digitalt kort fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark).
Kort med status over indhold af pesticider i drikkevandet
NB! Se bort fra Rosted og Omegns Vandværk målinger på kortet, da de nu køber alt drikkevand fra Envafors (tidligere SK Vand A/S).
GRUNDVAND - målinger af indhold af pesticider i grundvandet
Se status for indhold af pesticider i råvandet fra aktive vandværksboringer på et digitalt kort fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark).
Få mere ud af kortet
Du kan finde flere information i kortet, hvis du prøver de forskellige funktioner i den lille menu-bar med knapper øverst i kortet.
Tip! Zoom fx ind i kortet for at se boringer, der ligger tæt ved hinanden.
Direkte link til denne side
www.slagelse.dk/vandforsyning