Spring til...

Tryg overgang fra børnehave til skole

Bliv klogere på, hvordan vi planlægger dit barns overgang fra børnehave til skole

Dit barns overgang fra dagtilbud til skole

Børnehaver og skoler arbejder tæt sammen for at skabe den bedste overgang for dit barn, når det skal starte i skole. En tryg overgang, som skaber de bedste betingelser for, at dit barn trives, udvikler sig og bliver så dygtig, det kan.

3 forløb til en tryg overgang

Alle storebørnsgrupper og børnehaveklasser arbejder med tre forløb:

  • "Krible-Krable" i efteråret
  •  "Min fantastiske krop" i vinterhalvåret
  •  "Villads fra Valby" i foråret

Forløbene styrker dit barns udvikling indenfor sprog, motorik, IT, personlige og sociale kompetencer.

Når dit barn er startet i skole, er forløbene med til at give en oplevelse af fællesskab, genkendelighed og tryghed - uanset hvor dit barn har gået i børnehave.

Overgangsbeskrivelse

For at dit barn kan trives og lære bedst muligt i skolen, er det en stor hjælp, at den kommende skole kender dit barns kompetencer og potentialer. Derfor laver børnehaven en "overgangsbeskrivelse", som børnehaven drøfter med dig som forældre. 

I foråret beder børnehaven om dit samtykke (underskrift) til, at de kan give oplysningerne i overgangsbeskrivelsen videre til skolen.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål om dit barns overgang, skal du henvende dig til dit barns dagtilbud eller skole.

Læringsgrundlag

Læringsgrundlaget er den fælles ramme og retning i det daglige arbejde med børnene og de unge. Med afsæt i læringsgrundlaget skal de professionelle udvikle egen praksis og den fælles praksis om gode overgange for børn og unge.

Alle børn og unge har lyst til og mod på at tilegne sig ny viden, færdigheder og erfaringer, så de udvikler sig til at mestre eget liv.

Vores ambition er, at alle børn og unge bliver kompetente, kreative og demokratiske medborgere, der deltager aktivt i vores samfund.

Dette læringsgrundlag skal bidrage til, at alle professionelle på 0 – 18 års området har en fælles tilgang i det pædagogiske og didaktiske arbejde. 

Læringsgrundlag