MUST - en anderledes skoleuge
MUST - Motivation, Uddannelse, Skoleglæde, Trivsel
MUST står for Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel. Det er et pilotprojekt, hvor vi vil afprøve en ny måde at tænke skole og undervisning på.
I stedet for det almindelige skoleskema vil en skoleuge bestå af fire dage med skemalagt undervisning og én dag, hvor vi har fokus på mere selvbestemmelse, praksisfaglighed, autentiske og praksisnære undervisningsformer.
Regeringen har fremlagt en Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der skal give mere frihed og fordybelse for elever og ansatte på folkeskoler. Nogle af de tanker, der ligger bag aftalen, er fem skoler i Slagelse Kommune allerede gået i gang med at arbejde med. Det sker gennem projekt MUST - Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel, hvor målet bl.a. er at fremme en skolekultur, som øger elevers trivsel, kompetencer, deltagelsesmuligheder og lyst til uddannelse.
Helt konkret går projektet ud på, at eleverne har fire planlagte skoledage og én fleksibel dag om ugen, hvor der lægges vægt på elevens egne læringsmål.
Her kan eleven arbejde målrettet med sin egen læring ud fra sin egen læringsstrategi. Eleverne kan enten arbejde på skolen, komme i praktik i en virksomhed eller arbejde hjemme. Skolerne har i løbet af sidste skoleår kørt en række pilotprojekter med udgangspunkt i MUST.
Projektet skal forankres i skolernes kultur henover en 6-årig periode, og der er søgt fondsstøtte til projektet.