Dit barn kan få hjælp til sproget
Hvis dit barn er 3 år og går i dagtilbud, bliver dit barns sprog vurderet. Hvis dit barn ikke går i dagtilbud, bliver dit barn inviteret til sprogvurdering via Nordbycentret.
Hvis dit barn har brug for hjælp
Hvis dit barn har brug for hjælp til sproget, laver du sammen med dagtilbuddet en plan for at styrke sproget. Planen kan være en fokuseret indsats for at forbedre sproget, eller måske er der brug for hjælp fra en tale-hørelærer.
Hvis dit barn taler flere sprog
Hvis et flersproget barn ikke taler dansk i et omfang som gør, at barnet kan kommunikere på dansk i sin børnehave eller barnet ikke forstår og anvender det danske sprog, så vil personalet indgå i et samarbejde med dig som forælder om at iværksætte en sproglig handleplan.
Her vil dit barns sproglige udfordringer blive afdækket, og der vil iværksættes indsatser fx i samarbejde med kommunens flersprogspædagoger om, hvordan dit barns dansksproglige udvikling kan sikres.
Hvis dit barn er flersproget - men ikke er i dagtilbud
Hvis dit barn ikke taler dansk har du som forældre pligt til at sikre at dit barn lærer dansk fra 3-årsalderen. Børn lærer sprog ved at bruge det i de omgivelser, som de er en del af. Derfor anbefaler vi, at dit barn starter i et dagtilbud, hvor både personale og børnefællesskabet tilbyder dit barn et sprogudviklende legemiljø, der skaber motivation for, at dit barn lærer dansk og sikrer, at dit barn får den støtte, som det har brug for i sin dansksprogstilegnelse.
Der kan efter aftale etableres obligatorisk dagtilbud i en børnehave, hvor dit barn fremmøder 30 timer om ugen fordelt på ugens 5 hverdage. Der er ikke tale om en ordinær dagtilbudsplads