Hjælp til sproget for flersprogede børn
Læs, leg og lær videoer på andre sprog
Du som forældre og dit barn bliver inviteret til en obligatorisk sprogvurdering. Invitationen bliver sendt til din e-Boks.
Vurderingen viser, om dit barn har behov for at modtage sprogstimulering. Hvis det er tilfældet, er der forskellige måder, du som forældre kan sikre, at dit barn bliver sprogstimuleret.
Det er gratis at have sit barn i sprogstimulering.
Hvorfor skal mit barn sprogstimuleres?
Formålet er at sikre, at dit barn så tidligt som muligt kan tale det danske sprog. At kunne tale sproget er en væsentlig forudsætning for en god skolegang, et godt børneliv og at dit barn klarer sig godt på længere sigt.
Sprog er en gave fra mor og far
Se en video om hvordan du også selv kan støtte dit barns sprog.
Vi har videoen på flere forskellige sprog.
Obligatorisk sprogstimulering
Dit barn kan deltage i et obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen i en børnehave valgt af Afdeling for Dagtilbud.
Dit barn er i dagtilbud 6 timer om dagen og indgår i en systematisk og målrettet sprogstimuleringsindsats, som er tilpasset dit barns dansksproglige udfordringer.
Dit barn indgår i børnehavens læringsmiljø, hvor han/hun deltager i de almindelige pædagogiske aktiviteter og rutiner i hverdagen på lige fod med de øvrige børn.
Det kan blandt andet være:
- At styrke dit barn kommunikative færdigheder, så dit barn kan udvikle sit sprog igennem alle hverdagens aktiviteter
- At dit barn udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig gennem forskellige genrer
- At dit barn støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder tal og bogstaver
- At dit barns egne forudsætninger inddrages med henblik på at få egne begreber forankret i både sprog og kultur
Børnehaven skal også vejlede dig som forælder i, hvordan du støttet dit barns sproglige udvikling.
Fremmøde
De 30 timer skal fordeles jævnt over ugen.
Det betyder, at timerne som udgangspunkt skal fordeles over de fem hverdage i ugen og på tidspunkter, hvor dit barn får mest muligt ud af aktiviteterne i børnehaven.
Dit barn kan kun være i børnehaven i 30 timer om ugen, hverken mere eller mindre.
Der må ikke over en periode være væsentlige afvigelser fra de 30 timer. Med mindre dit barns fravær skyldes sygdom, aftale ferie eller andre undskyldelige omstændigheder.
Det er børnehavens opgave at registrere dit barns fremmøde.
Fravær
Dit barns børneydelse kan blive standset, hvis:
- Du som forældre ikke deltager i samarbejdet omkring barnet i 30 timers sprogstimuleringstilbuddet.
- Dit barn ikke møder som aftalt i sprogstimuleringstilbuddet.
Fritagelse
Hvis du selv ønsker at sprogstimulere dit barn, skal du meddele det til Afdeling for Dagtilbud via digital post. Du skal give besked, før din sprogstimulering begynder.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om:
- Hvilke barn/børn der skal deltage i sprogstimuleringen
- Beskrivelse af sprogstimuleringens indhold
- Omfanget i timer
- Hvor indsatsen skal foregå
- Dokumentation for dit uddannelsesniveau
- Dokumentation for din uddannelse - fx 9. klasses afgangsprøve i dansk, Prøve i Dansk 3 eller lignende
- Navnet på, hvem der varetager sprogstimuleringen
Slagelse Kommune har ansvar for at føre tilsyn med din sprogstimulering, som skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som Slagelse Kommune tilbyder.
Ophør
Hvis dit barn ikke længere har brug for sprogstimulering, kan det fortsætte i dagtilbuddet uden sprogstimulering - efter aftale med dig som forælder.