Går du i 8. - 10. klasse, og skal du i erhvervspraktik?
Hvad er erhvervspraktik, og hvorfor man skal i erhvervspraktik?
Hvad er erhvervspraktik?
Erhvervspraktik er som regel 5 dage, hvor du har mulighed for at prøve et job i en virksomhed, som du selv vælger i stedet for at være i skole. Du skal selv ud at finde praktikpladsen og lave en aftale om praktik.
Der er næsten ingen begrænsninger for, hvilket job du kan komme i praktik som. Du får ikke løn for arbejdet, men har mulighed for at lære en masse.
Erhvervspraktik er tilgængeligt for elever i 6. - 10. klasse, men er i vores kommune mest brugt i 8., 9. og 10. klasse.
Man er typisk i erhvervspraktik alene, men det kan også være i gruppe, hvis virksomheden giver lov.