Spring til...

Sådan skifter du skole

Skal dit barn skifte skole inden for kommunens grænser, eller er I flyttet til kommunen? Find ud af, hvordan I skifter skole her

Hvis du bor i kommunen og ønsker at skifte skole

Bor du i Slagelse Kommune, og ønsker du, at dit barn skal skifte skole, skal du henvende dig til den skole, hvor du ønsker, at dit barn skal gå.

Flytter du til en ny adresse i Slagelse Kommune, kan dit barn blive på den skole, det allerede er indskrevet på. Ønsker du i stedet, at dit barn skal gå på den nye distriktsskole, er dit barn garanteret en plads på den nye skole i forbindelse med flytningen.

Flytter du til en ny adresse uden for Slagelse Kommune, kan dit barn også fortsætte på den skole, det allerede er indskrevet på. Hvis dit barn skifter skole, skal du huske at meddele det til den gamle skole.

Der er frit skolevalg, men for at dit barn kan skifte til en anden skole end distriktsskolen, skal der være plads på den ønskede skole.

Går dit barn på distriktsskolen, yder vi hjælp med transport. 

Hvis du flytter til Slagelse Kommune

Hvis du flytter til Slagelse Kommune og ønsker, at dit barn skal gå på en af vores skoler, kan du læse mere om skolerne på deres hjemmesider.

Find skoler

Dit barn er garanteret en plads på skolen i det skoledistrikt, du flytter til. Hvis du vælger ikke at benytte denne mulighed, skal du være opmærksom på, at du ikke senere er garanteret en plads på distriktsskolen.

Du skal kontakte den skole, du ønsker dit barn skal gå på. Ønsker du at indskrive dit barn i sommerferien, så send en mail til skolen, og du vil blive kontaktet inden skolestart. 

Ønsker du at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, skal der være plads på den pågældende skole.

Find skoledistrikterne her

Bliver dit barn undervist på en anden måde end på folkeskoler i Slagelse Kommune (fx privat- eller hjemmeundervisning), skal du som tilflytter meddele det til os. 

Kontakt Afdeling for Skole

Telefon

58 57 47 69
Mandag
Kl. 09.00 - 15.00
Tirsdag
Kl. 09.00 - 15.00
Onsdag
Kl. 09.00 - 15.00
Torsdag
Kl. 09.00 - 17.00
Fredag
Kl. 09.00 - 13.00

Adresse

Willemoesvej 2C, 4200 Slagelse

Skriv sikkert til os

Send Digital Post, når du skal sende personlige oplysninger om fx helbred, familieforhold eller cpr-nummer.
SEND DIGITAL POST MitID

Skriv en besked

Send en kort besked uden personlige eller fortrolige oplysninger – så kontakter vi dig.
Send en besked

Kontakt Afdeling for Skole