Strategisk samarbejde med os om rekruttering, uddannelse og beskæftigelse
Sammen om kvalificeret arbejdskraft
Et strategisk samarbejde er et gensidigt givende samarbejde mellem dig Slagelse Kommune.
Sammen med dig vil vi sikre fremtidens arbejdskraft og skabe sammenhæng mellem beskæftigelse-, uddannelses- og erhvervsudvikling.
Det gør vi bl.a. via samarbejde omkring:
- rekruttering
- uddannelse
- opkvalificering af ledige og medarbejdere
- sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen
- afklaring af lediges arbejdsevne
Når du samarbejder strategisk med os, får du to faste kontaktpersoner.
Samarbejdet betyder også, at du får mulighed for at løfte og dokumentere dit sociale ansvar (S'et i ESG jf. CSRD), samt bidrage til FN's Verdensmål 4, 8 og 10.
Samarbejdet er ikke juridisk bindende og kan revideres alt efter behov, udviklingen på arbejdsmarkedet, ændringer i lovgivningen m.v.
Kommunens Virksomhedsstrategi - Sammen om kvalificeret arbejdskraft
Strategisk samarbejde og S'et i ESG
Når du samarbejder strategisk med os, arbejder du dokumenterbart med socialt ansvar.
Det handler om, at du, som virksomhed, tager et overordnet samfundsansvar, ved at gøre socialt ansvar til en del af din forretningsstrategi.
At tage socialt ansvar kan være:
- at tilbyde ledige, der står på kanten af arbejdsmarkedet; arbejdsprøvning, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller job/småjob på ordinære vilkår (indslusning)
- at sikre et godt arbejdsmiljø og håndtere sygefravær med henblik på at forebygge, at medarbejderne nedslides (forebyggelse)
- at tilrettelægge arbejdet, så der tages højde for de særlige behov, som medarbejdere kan have fx pga. stress, sygdom eller krise (tilknytning)
Der er tale om indsatser, som du gør ud over det, som du er forpligtet til lovgivningsmæssigt.