Sørg for 3 meter bræmme ved vandløb
En bræmme er et 3 meter bredt jordstykke langs vandløbet eller søen. De 3 meter måles fra vandløbets øverste kant, der er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet til det omgivende flade terræn
Hvilke vandløb er omfattet?
- Alle åbne, naturlige vandløb og søer i landzone
- Vandløb og søer målsat i kommunens vandplan
Hvis du er i tvivl, om dit vandløb er omfattet, så kontakt os.
Vi administrerer vandløbene og afgør, om de er omfattet af bestemmelsen om 3 meter bræmmer.
Naturligt vandløb
Et vandløb kan godt være naturligt, selvom det fx er blevet uddybet, udrettet eller omlagt.
Når vi vurderer, om et vandløb er naturligt, undersøger vi blandt andet, om det fremgår af gamle kort, og derudover kigger vi på terrænet i området og vandløbets opland. Det er ikke et krav, at vandløbet er vandførende hele året.
Hvad er tilladt i bræmmen?
- Græsning og høslæt
Hvad er ikke tilladt i bræmmen?
- Dyrkning og jordbehandling
- Terrænregulering, udgravning, opfyldning og lignende
- Opførelse af bygværker (fx udsigtsplatforme)
Bræmmen sikrer bred og brinker mod udskridning og erosion
Planter i bræmmen virker som et filter for overfladeafstrømning, så sand aflejres i bræmmen og ikke i vandløbet. Når oprensning mindskes, er det med til at sikre gode fysiske forhold i vandløbet. Desuden tilbageholder bræmmen næringsstoffer, hvilket er godt for både fisk og smådyr.