Når du søger en spildevandstilladelse, er det for at få lov til at tilslutte din virksomhed til det offentlige kloaknet
Hvilke virksomheder skal søge?
Hvis du er ved at etablere (oprette) en virksomhed
Hvis du skal til at udvide eller ændre din virksomhed, så den fremover vil forurene mere
Hvis din virksomhed har processpildevand, men ingen spildevandstilladelse
Processpildevand er spildevand fra en virksomheds produktion.
Kontakt os tidligt i forløbet
Kontakt os i miljøafdelingen så tidligt som muligt. Det fremmer ekspeditionen og giver en hurtigere og mere smidig behandling af din ansøgning.
Få mere at vide om de relevante love og regler og hjælp til din ansøgning. Hør om nyeste viden om renere teknologi og miljøstyring; måske kan det begrænse forureningen fra din virksomhed?
Sådan sender du en ansøgning
Ansøgeren er den person eller virksomhed (ejer eller lejer), der har det juridiske ansvar for drift af virksomheden eller anlægget.
Ansøgningen skal indeholde en spildevandsteknisk beskrivelse. Herunder kan du se, hvad ansøgningen som minimum skal indeholde:
Oplysninger om virksomheden
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og ejerlav.
Produktionsforhold
Overordnet beskrivelse af aktiviteterne på adressen. Gerne vedlagt kort med angivelse af bygningsnummer /områdenummer.
Beskriv de aktiviteter/enhedsoperationer der genererer spildevand, Brug evt. et skema. Husk hjælpeaktiviteter som kølevand og spildevand fra rengøring, regenerering o.l.
Redegør for produktionsmæssige variationer og tidsmæssige mønstre der har betydning for spildevandsafledningen.
Vedlæg evt. driftsjournaler.
Råvarer og hjælpestoffer
Liste over anvendte råvarer og hjælpestoffer. Herunder også rengøringsmidler, korrosions inhibitorer, biocider og andre kemikalier, som ikke indgår i produkterne, med angivelse af proces, årligt forbrug og vurdering af spild (vægt %, årlig afledt mængde) til kloak.
Kobling af afløbstegning/brønde og spildevandsstrømme (tabel/flowdiagram).
Afledningsmønstret har bl.a. betydning for hvordan vilkårskontrollen bør skrues sammen (middelværdi kontra kontrolstørrelse efter DS 2399).
Redegørelse for anvendelse af BAT og forslag til miljømæssige forbedringer Udarbejd en handlingsplan for både produktion og spildevandsrensning. BAT betyder Best available Techniques.
Vandbesparelser (konsekvenser for koncentrationer?)
Spildevandsrensning.
Redegørelse for håndtering af uheld/fejl Her er det især de uheld og fejl der kan have konsekvenser for spildevandsmængde og sammensætning der er vigtige at redegøre for.
Driftsprocedurer/-instruktioner (som bilag).
Virksomhedsforslag/input til vilkår og egenkontrol
Herunder prøvetagning og beregningsmetoder for kontrol af vilkårsoverholdelse.
Forhold dig til alle punkter
Overstående er helt generelle dispositioner, så nogle punkter er måske irrelevante for dig og din virksomhed. Hvis det ikke er relevant, så skriv det ud for punktet i ansøgningen, så vi ved, at du har forholdt dig til spørgsmålet.
Sørg for at besvare alle punkter, også selvom du ikke mener, de er relevante for din virksomhed. Vi skal kunne se, at du har forholdt dig til punktet.