Undgå socialt bedrageri
Socialt bedrageri er, hvis du mod bedre vidende får udbetalt sociale ydelser, du ikke har ret til
Socialt bedrageri
Det er socialt bedrageri, hvis du mod bedre vidende får udbetalt ydelser, du ikke har ret til. Fx:
- Boligstøtte
- Børnetilskud
- Kontanthjælp
- Friplads i daginstitution
- Pensioner
- Sygedagpenge
- Andre former for sociale ydelser
Socialt bedrageri kan ende med, at vi anmelder dig til politiet, og/eller du skal betale ydelserne tilbage.
Ønsker du at sikre, at du modtager de korrekte ydelser, kan du henvende dig til den afdeling, hvor du modtager ydelserne fra eller til vores kontrolgruppe.
Sådan anmelder du socialt bedrageri
Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du anmelde det til kontrolgruppen her på siden. For at vi kan behandle sagen, skal din anmeldelse indeholde så mange oplysninger som muligt.
Du kan vælge at være anonym i din anmeldelse. Her har dine oplysninger ikke nogen bevismæssig værdi, men det kan bruges til, at vi undersøger sagen.