Hos vores væresteder Rosenhuset og Netværkshus Korsør kan du være helt anonym, men du kan også involvere dig i værestedets dagligdag og udvikling.
Du er velkommen, uanset hvad der er dit udgangspunkt og din situation.
Der er altid nogen at tale med i værestedet, både medarbejdere og andre borgere. Du har altså mulighed for at få kontakt og støtte, hvis du har det svært i en periode.
Alle i værestedet ved, hvor svært livet kan være med angst, depression eller andre psykiske vanskeligheder, ligesom medarbejderne er fagligt godt rustet til at kunne vejlede dig.